Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaa og anskueliggjøre dem. Som Modstykke er
»Kvinder« i afgjort Betydning en »kjøbenhavnsk
Studie«, som de faa Scener kaldes paa Titelbladet;
Lokaltonen er truffen lige i Centrum, ikke mindre
hvad den salonpjattende Frue og den forbenede
Velgjørenhedsfrøken end hvad den jevne Arbejderkone
angaaer. Med en beundringsværdig Lydhørhed har Karl
Larsen opfattet den daglige Tale med dens Klassepræg,
dens ulogiske Sætningsbygning, dens Tankespring,
Afsnupninger og Betoninger; den Dialog, gjennem
hvilken han vil have sit Indhold udtrykt, omsmelter
han i denne det levende Sprogs Smeltedigel, og den
udgaaer deraf som Livets udtrykte Billede, fri for
Bogsprogets litteraire Reminiscenser. Debutarbejdet
bebudede utvetydigt den Genre, som Forfatteren i
sin senere Digtning har dyrket med Virtuositetens
Sikkerhed.
Hans næste lille Bog var »En Latinskoledreng og andre
smaa Fortællinger«, 1889 - den samme minutieuse
Agtpaagivenhed for Udtrykket, forenet med en Lethed i
Fortællemaaden, der har udvisket ethvert Spor af det
forudgaaende Studium. Med stor Finhed og elskværdigt
Lune - tillige med et Maadehold, der fornemt kaster
Vrag paa al drastisk Effekt - er Titelhistoriens
ungdommelige Forelskelse skildret; i »Vinter« er den
arbejdsløse Uhrmagersvends forkomne Skikkelse en
Forløber for lignende Proletartyper, i hvis
Fremstilling ren menneskelig Forstaaelse og
Deltagelse er blandet med den skildrende Kunstners
psykologiske - og ikke mindst filologiske - Interesse
for Exemplaret. I »Den brogede Bog«s Krønikesprog
(1891) viser Karl Larsens Stilsmidighed sig fra en ny
Side; Gjenfortællingen af de gamle Folkebøger om
Tristan og Isoide, Rottefangeren i Hameln m. m. er
en til Fuldkommenhed dreven Tilegnelse af den naive
legendariske Form, og Forfatteren har ladet ogsaa
dens Aand og Indhold gjennemtrænge sig saaledes, at
han ved Tildigtning og Udfyldning har kunnet gjøre
denne Sagnfortælling til sin personlige litteraire
Ejendom. Med et Spring tilbage til Nutiden staaer han
atter med Foden paa Virkelighedens Jord i Rejsebogen
»Cirkler«, 1893. Det glade Touristhumeur, hvormed han
tiltræder sin Udflugt, meddeler sig snart til Læseren
og vedligeholdes af de ejendommelige Personligheder,
han kommer i Forbindelse med: i Hamborg den madkjære
globe-trotter fra Helsingør, den internationale
Befolkning i det Grossmannske Berliner-Pensionat,
den dansk-norsk-svensk-tydsktalende Maler Hans Vinge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
