Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og historiske Fortællinger. Man har strax været rede til
her at fremdrage H.C. Andersens Navn som Sammenligning,
men i denne Jevnførelse maa Carl Ewald unægtelig trække
det korteste Straa: han mangler Forgængerens umiddelbare
Naivetet og selvstændigt skabende Fantasi. For denne
sidste Evne har han nu forsaavidt ogsaa mindre Brug, som
det er paa et givet, existerende Grundlag, han bygger,
naar han omsætter Dyrs og Planters og andre
Naturfænomeners Væxt, Liv og Væremaade i barnlige
Forestillingsformer, altsaa øver en pædagogisk Gjerning
med poetiske Midler. Af »Bidronningen« f. Ex. belæres
man paa underholdende Maade om Kubens Indretning og det
fast organiserede Liv i dens Indre, i »Bøgen og Egen«
anskueliggøres det, hvorlunde det førstnævnte Træ
efterhaanden har fortrængt det sidstnævnte og truer det
med total Udryddelse, i »Gøgen« udredes Sammenhængen
med den populaire Fugls saa uretfærdig miskjendte
Forhold til Afkommet, og i »Taagen« forklares Vandets
forskjellige Metamorfoser, fra Kildespringet og Aaløbet
til Taagerne over Søen, deres Skydannelse i Luften og
Nedfald som Regn. Der er ingen Tvivl om, at
Naturkyndigheden her er legemliggjort paa en Maade, der
fæster sig i Læserens Erindring, og at der er nedlagt
poetisk Evne i Skildringen, kan ejheller bestrides; men
som Digtning betragtet vilde disse Eventyr neppe naa
højere i Rang end de af Ltnt. von Buddinge bebudede
»videnskabelige Digterværker«, hvis ikke Forfatterens
Lune gav dem et personligt Præg og Værd, som sikrer dem
en ejendommelig Plads i hans Digtning. At de ogsaa have
vundet et forstaaende og paaskjønnende Publikum, kan
vel sluttes af den Omstændighed, at der fra 1882 til
1900 er udkommet ikke mindre end syv Samlinger af disse
Eventyr. Til dem føjer sig en Bog som »De fire
Fjerdingsfyrster«, 1895, Eventyret om Aarstiderne. Rige
paa usædvanlige Begivenheders Spænding og derfor en
meget fængslende Ungdomslæsning ere de historiske
Fortællinger »Børnekorstoget«, 1896, og »Crumlin, en
Historie fra gamle Dage« (o: fra Cromwells Tid), 1900.
Carl Ewalds Lune kommer til fuldstændig Udfoldelse
i hans humoristiske Forfatterskab. Det er en Humor
af en egenartet morøs Karakter - en barsk udseende
Nøddeknækker, som knaser Skal og Kjærne, saa det
knager i hans Kjæver. Den vildt groteske Overdrivelse
serveret i den tørrest refererende Form. Saaledes
især i »James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
