- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
819

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Esmann - Otto Benzon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Mindefest«; samme Aar opførte Dagmartheatret det
noget svage Toaktsstykke »Før Bryllupet«; de to
Arbejder ere samlede i et 1891 udkommet Bind
»Skuespil«. Dagmartheatret har endvidere spillet
»Vandrefalken« og »Den store Maskerade«, Skuespil i
fem Akter, 1895; det havde ingen Scenelykke og stiller
vel ogsaa til Udstyrelse og anden Theatervirkning
større Krav, end selv en ret udviklet Teknik kan
efterkomme paa fyldestgjørende Maade, men det er
som Læsedrama, ved sin Symbolik og sin rammende
Tale baade i de komiske og de pathetiske Optrin,
noget af det Betydeligste af hvad Esmann har
frembragt. Kasino opførte 1893 »Magdalene«,
Skuespil i fire Akter, en Folkekomedie med kras
Virkelighed i en Række just ikke kræsent valgte, men
af kraftig Effekt fyldte Optrin, afsluttede med en
Slags religieus Apotheose à la den tydske Maler Uhdes
realistiske Kristusoptrin. Endelig har Folketheatret
fremført den Række løst sammenheftede, med ægte
kjøbenhavnske Vittigheder spækkede Situationer,
som kaldes »Alexander den Store«. Esmanns dramatiske
Produktion har saaledes, som man seer, en ret broget
Karakter; et fælles Træk for dens ædlere som for dens
mindre ædle Bestanddele er Forfatterens hurtige Sands
for Aktualiteten; han griber en Almenstemning, et
Stikord, en Dagsbegivenhed i Flugten og binder den
behændigt til sit Stykkes Handling eller Dialog; den
snildt beregnede Virkning slaaer sjelden fejl, men
Ephemeridens Flygtighed kan jo i Tidens Løb virke
svækkende ogsaa paa Arbejdets solidere Egenskaber.

En behændig og heldig Dramatiker er OTTO BENZON, født
i Kjøbenhavn den 17. Januar 1856, farmaceutisk og
statsvidenskabelig Kandidat, Medindehaver af en
betydelig Fabriksvirksomhed, ihærdig Sportsmand m. m.
Sit første dramatiske Arbejde, det fine lille Proverbe
»Surrogater«, fik han i Saisonen 1881-82 opført paa
det kgl. Theater. I samme Genre fulgte senere
»Provisorisk« og »Tilfældigheder«; særlig dette sidste
er et stemningsrigt og yndefuldt lille Skuespil, men
alle tre ere de - i Modsætning til den af Herm. Bang
inaugurerede begrædelige Proverbedigtning - friske i
Følelsen og frejdige i Udtrykket, uden dog at mangle
de rette, naturlige Ord for blød Inderlighed og dæmpet
Vemod; Forfatterens stadig aarvaagne Ironi holder ham
fjernt fra al Affektation. Som Kunstværker af ren og
hel Støbning, om end kun af Volumen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free