Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny Blicher-Clausen - Nyere Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvunget hende indenfor et let overskueligt Jordsmons
Grænser og ladet hende se Fænomenerne paa nærmere
Hold. Derfor turde »Inga Heine« vel egenlig være
bleven hendes bedste Bog.
Den Slægt, der med megen Skyndsomhed havde tilegnet
sig Naturalismens Ideer og Methode, oplevede efter
forholdsvis kort Tids Forløb den naturnødvendige
Reaktion. Man havde med hidsig Hast opbrugt de
forhaandenværende Emner, og Fremstillingsformen tillod
ikke megen stilistisk Variation. I sin Afhandling
om Filosofen Nietzsche 1889 udtalte G. Brandes som
sin Formening, at Skjønlitteraturen nu lovlig længe
havde tæret paa Tanker, der vare blevne fremsatte og
drøftede i det forrige Aarti: »man tumler stadigt
med de samme Lærdomme, visse Arvelighedstheorier,
lidt Darwinisme, lidt Kvindeemancipation, lidt
Lykkemoral, lidt Kultus af Folket osv.« Han raader
til at komme bort fra dette Almindelighedernes
Niveau og udtaler Haabet om en ny Generation af
Forfattere, der, kastende Vrag paa Uniformiteten,
vilde stræbe efter at uddanne det egne, personlige
Naturel til »en Særhed, en Selvstændighed, en Trods,
en adelsvældig Eneraadighed«, der kunde stille dem i
Højde med Samtidens ejendommeligst udrustede Aander.
Denne det litteraire Stavnsbaands Løsning blev hilst
med Glæde af den yngre Forfatterslægt. Man fik Lov
til at »se sig ud« og vælge sine Forbilleder efter
egen Tilbøjelighed og Stemning - det er nemlig
stadig fremmede Mønstre, der give Impulsen. Nogle
fandt i en Maupassants klare og klogt beherskede
Stil den passeligste Form for en skeptisk, stundom
med lidt Følsomhed blandet Betragtning af Livets
løjerlige Færd - en Enkelt gik i drastisk Skildring
helt tilbage til Rabelais. Varmere, men mindre klare
Gemytter paavirkedes af den saakaldte Symbolisme og
førtes ad dens Baner ind i en fransk Romantik, der
var endnu mere taaget og supranaturalistisk end den
tyve Aar tidligere saa ivrigt bekæmpede tydsk-danske
- med den hvide Lilie som Skjoldmærke istedenfor
den blaa Blomst. Og for at Ligheden mellem Gammel-
og Nyromantikerne skulde blive fuldkommen, gjentoges
for Nogles Vedkommende den Bevægelse, der førte fra
Poesien ind til religieus Spekulation og katholsk
Konversion. Men som det heraf vil sees,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
