Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny Blicher-Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I »En Bryllupsrejse«, 1894, er det Faustproblemet
eller dog en Del af det, der har draget hende. En
mefistofelisk Tourist lokker den unge Videnskabsmand
ind paa Tvivlens Veje, frister ham med Udsigten til
at opdage Livsoprindelsens Hemmelighed og overgiver
ham tilsidst til Afsindighedens Mørke. Hans unge
Hustru, hvem den maskerede Satan fra første Øjeblik
har været »in tiefer, innrer Seele verhasst«, men
som forøvrigt besidder en højere Dannelsesgrad end
stakkels Gretchen, fører ved sin Kjærlighed den
Vildfarne tilbage til Troen. Er Helheden ikke ganske
tilfredsstillende, saa er der til Erstatning mange
skjønne Enkeltheder, ikke mindst Ernas Brev til den
fortabte Mand: »Naar Du vandrer en stille
Efteraarsdag med Regn og faldende Blade« o. s. v.
I en lignende fri dramatisk Form som
»Bryllupsrejsen« har Forfatterinden skrevet sin
mest beundrede, i tre Oplag (4000 Expl.) udkomne
Digtning »Violin, et Nutidsdigt med et Forspil og
Intermezzoer«. Med Versbygningen tager hun sig
større Friheder end tidligere. Foredraget bliver
meget hyppigt rent recitativisk og samler sig saa
atter - ligesom i den gamle Opera - til melodiske
Hvilepunkter af skjøn Virkning; »Sangen om Stilhed«
f. Ex.:
Kjender Du, naar Sjælens Understrøm
gaaer med evig Uro, evig Vildhed,
og det hulker dybest fra dit Bryst:
Giv mig Stilhed!
Giv mig Stilhed, naar jeg er til Fest,
Lykkens Fest, som ingen Grænse maaler -
Stilhed til at samle i min Sjæl
alle Straaler!
Giv mig Stilhed, naar det stormer vildt,
til at dømme alle bitre Tanker,
Stilhed til at lodde dybt - og dybt
kaste Anker!
Og naar Døden knuger om mit Bryst
med et Gjenfærds kolde, mørke Vildhed,
naar min Sjæl ved Grænseskællet staaer,
giv mig Stilhed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
