- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
777

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny Blicher-Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er ej stort, fordi man strider kjækt
og sejrer stundom, som Saamange gjorde;
nej, stride frejdigt under Sorgens Vægt
og ydmyg takke for det, er det Store.

Det er ej stort, fordi man gjerne døer,
naar Livet har forlængst hørt op at more;
nej, leve og se Lys bag Livets Slør
og dø i Sejersvished, er det Store!

Langt friskere, ligesom udsprungen af mere umiddelbart
bevægede Stemninger og med fuldere Klang til sin
Raadighed, er den fem Aar senere udkomne Digtsamling
»Fugleviser og andre Vers« med den frejdige Introduktion:

Far, far ud, mine Sange!
Sorg og Mismod og Tvivl forbi -
flyv som Lærker i Luften fri
over de grønne Vange!
Far, far ud mine Sange!

Stig, stig højt mine Længsler!
Knus de Lænker, som bandt Jer fast,
flyv for Vinden som Flag i Mast,
spræng kun, spræng alle Fængsler!
Stig, stig højt, mine Længsler!

Spring, spring ud, mine Tanker!
Spørg kun ikke med Angst om Lov:
Plads der er i den vilde Skov,
Plads for de vilde Ranker -
spring, spring ud, mine Tanker!

Det er forøvrigt ikke saameget i Digtsamlingerne
som i de større sammenhængende Digtningers lyriske
Enkeltheder at man møder Forfatterindens fyldigste
Stemning i dens reneste Udtryk.

En af disse større Digtninger er »Excelsior! et Sagn fra
Hebriderne«, 1891. Her findes en Elskovshilsen som denne:

Mig møder en Morgen saa fuld af Fryd -
I bære mig Bud til hende!
Luften selv fanger Liv og Lyd
i Rosenkalke, i Løv af Linde:
det kimer med fine Klokker; faurt ringer de ud min Lykke!
Havet stemmer sin Harpe
med Luftens og Vindens Strenge,
Solen spiller paa hver en Streng,
da toner de sammen længe;
Lyset leger paa Harpe - som Guld er de luftige Strenge!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free