- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
772

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camilla Eegholm - Johanne Schjørring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Ebbe og Flod« 1893 og »Smaa Kanaler« 1894. Hun er
ingen Ven af den moderne Litteratur og stræber med
god Villie at ramme de Udskejelser og Latterligheder,
der monne hefte ved dens Forkæmpere; heller ikke for
Reformkvindernes agitatoriske Væsen føler hun nogen
Sympathi. - En meget frugtbar og ikke mindre læst
Forfatterinde er Fru JOHANNE SCHJØRRING, født den
4. Juni 1836 i Hem Præstegaard ved Skive, Datter af
den begavede Præst Ludolph Krohn, der tog sig varmt
af det opvakte Barns aandelige Uddannelse, men paa
samme Tid gav det Raaderum til et friskt og styrkende
Friluftsliv. Efter Moderens Død maatte den unge Pige
overtage Præstegaardens Husvæsen, indtil hun sexogtyve
Aar gammel fik sit eget Hjem i Kjøbenhavn som gift med
den meget søgte juridiske Manudukteur J.B. Schjørring.
Efter ni Aars lykkeligt Ægteskab stod hun alene med
tre Smaabørn, og nu var det, at Forfatterskabet, som
hun tidligere havde øvet lønligt og som Adspredelse,
maatte træde i det daglige Udkommes Tjeneste. Hendes
Debut var en fin lille Historie i »Fædrelandets«
Feuilleton: »Den tause Mund«, og efter den fulgte en
lang Række - et helt lille Bibliothek - af mindre og
større novellistiske Arbejder, fra »Fortællinger og
Skizzer« 1874 til »Sirius« 1900. Mest Lykke gjorde
»Havets Datter, en Historie fra Vesterhavet«, 1875,
»Fra Vaar til Høst, en Livshistorie«, 1876, og
Fortællingen »Rige Dage«, 1878, der alle ere udkomne
i tre Oplag. Men paany oplagte ere desuden ikke faa
af de andre Bøger, saaledes »Den gamle Herregaard«,
»Skilles og mødes«, »Esthers Historie«, »For Vind og
Vove«, »Beslægtede Naturer« o.fl.; adskillige af dem
ere end yderligere udkomne i Oversættelse i Tydskland,
Holland, Schweiz, Ungarn og Amerika. Denne store
Spredning tyder paa, at Forfatterinden har det rette
Greb paa at yde god og sund Familielæsning. Og
saaledes er det ogsaa. Uden at falde udenfor de
æsthetiske Kategorier have Fru Schjørrings
Fortællinger dog ikke deres Styrke i deres
kunstneriske Værd. Men Emnet, det evig uudtømmelige
om Forholdet mellem Mand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free