- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
758

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Østergaard - Ingvor Bondesen - Peter Andreas Rosenberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilken Forfatteren havde gjort Studier under den
Rejse, han for det Anckerske Legat foretog til
Tydskland, Norditalien, Østerrig, Frankrig og
England. Fra denne Udenlandsfart hidrøre ogsaa
de fleste af Novelletterne i Samlingen »Med
Trækfuglene«, 1896, elskværdigt fortalte Episoder af
Rejselivet. - Som Forfatter af historiske Fortællinger
er ogsaa at nævne INGVOR BONDESEN, født 26. Decbr.
1844, dimitteret fra Skaarup Seminarium og indtil sit
fyrretyvende Aar Skolelærer paa Fyen. Under Pseudonymet
»Henning Fox« skrev han 1877 »Styrismanden og hans Brud,
en Fortælling fra det 12. Aarhundrede«, 1878 »Kongsbrydens
Fostersøn« og 1879 den dramatiske Digtning »Svend«; under
eget Navn 1883 »Hersen paa Stejnarstad, en Fortælling fra
Hellig Olavs Tid«, og i de følgende Aar de tre Grupper
Fortællinger »Rettergang og Skriftegang«, »Skovstrup Folk«
og »I Strid og Stræb«, 1888 »Karreten fra Lønneskov«,
Roman i to Dele. Paa en Plads for sig selv, men i nær
Berøring med en væsenlig Del af vor Digtning, staaer
Bondesens interessante kulturhistoriske Værk
»Æventyrets Dyreverden«, 1887, en Fremstilling af
svundne Tiders Opfattelse af Dyrene, saaledes som den kan
læses ud af Sagn og Ordsprog, Eventyr og Folkeviser. -

PETER ANDREAS ROSENBERG, f. 28. Juli 1858 i Kjøbenhavn,
Student fra Sorø Akademi, tog 1884 Magisterkonferensen
i Religionsfilosofi; Fortsættelsen af disse Studier
satte 1898 sin Frugt i hans Vejledning til Forstaaelsen
af Søren Kierkegaards Skrifter: »S. K., hans Liv, hans
Personlighed og hans Forfatterskab«. Men samtidig med
Tankearbejde af denne Art dyrkede han æsthetiske og
dramaturgiske Interesser som Skuespilforfatter,
Sceneinstrukteur og Oplæser af klassisk Litteratur.
Det var Rud. Schmidts Skuespil »Den forvandlede Konge«,
der vakte den unge Students digteriske Bevidsthed og
Evne, og med den energiske Trofasthed mod sine Idealer,
der er et Karaktertræk hos Rosenberg, har han bestandig
siden været denne Forfatters slagfærdige Partisan. Det
er ogsaa et Citat af »Den forv. Konge«, der indleder
hans første Digtsamling: »Du gaaer først rank, naar for
hans Haand Du halter«. Den ganske lille Bog »Af et
Digterliv«, 1881, fingeres at være et Uddrag af en
bortrejst Vens efterladte Manuskript, ordnet saaledes
at Digtene »saavidt muligt give et Indtryk af den
Sjælsudvikling, for hvilken de ere Udtryk«.
Udviklingen er: lykkelig Kjærlighed -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free