Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zakarias Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baandet, naar det snærer. De vilde gjerne begge
Dele, men - det kan De ikke.« Striden ender med en
Vaabenstilstand, der har al Udsigt til at munde ud
i en varig og for begge Parter lige frugtbringende
Fred i Kraft af det Pligtens kategoriske Imperativ,
der foreholdes dem til Efterfølgelse med Varsel
om den Løn, som redelig Stræben fører med sig. At
selve Bibelens Bud saa afgjørende føres i Ilden,
især henimod Bogens Slutning, er i en digterisk
Fremstilling for billigt et Argument. Problemet
gjælder jo netop de kæmpende Livsanskuelsers
Gyldighed, og Sejren vindes ikke ved et quos ego fra
nogen af Siderne. Men herimod syndes der jo unægtelig
baade udenfor og indenfor det belejrede Iliums Mure.
Zakarias Nielsens sidste Bog »Kilderne« (1900,
to Opl.) er udentvivl hans betydeligste Arbejde.
Dens gribende Begivenhedsrække udvikler sig klart
og med stor Energi, uden at noget nødvendigt
Mellemled eller forklarende Træk er oversprunget,
og Dialogen er frisk i Farven, hvad enten den er
lys eller dyster. Skolelærerens Afskedstale til
Menigheden, inden han skal drage som Missionair til
Indien, forklarer Billedet om Kilderne, hvorefter
Fortællingen har Navn, og peger med det Samme
tilbage paa det Livsløb, man har seet dens kvindelige
Hovedperson tilendebringe for at naa fra Overfladen
ind til det skjulte Væld. Selve det Optrin i Kirken,
som omslutter denne Tale, er fremstillet i jevne Ord,
men med stor Magt. Det bliver siddende i Erindringen.
Et Lystspil med Sange »Selvstyre« og et Skuespil i
fire Handlinger »Ellen Vaage« udgjøre sammen med den
tidligere nævnte Novelle-Dramatisering og en lille
scenisk Spøg Z. Nielsens Produktion for Theatret; de
ere begge blevne opførte paa kjøbenhavnske Privatscener
(1886 og 96), og især »Ellen Vaage« vidner om dygtig
Stræben efter at beherske den vanskelige dramatiske
Form. Af metrisk Digtning indeholde hans Fortællinger
adskillige spredte Ting, og 1890 udkom Samlingen »Lyse
Dage, Vers og Smaadigte.« Det bedst kjendte af
Z. Nielsens Digte og det mest udbredte af alle hans
Arbejder - c. 18000 Expl., fordelte paa ni Oplag - er
det 1882 udgivne »Et Møde«. Det er ingenlunde noget
Mesterværk fra Indholdets eller Formens Side; som
Kunstner er dets Forfatter naaet betydelig videre
siden den Dag, han første Gang med Hjertebanken læste
de mange Vers for Kaalund; men den stilfærdig fortalte
lille Historie har havt Evne til at gribe mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
