Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bauditz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og til alle Aarets Tider. Ingen samtidig Realist
er endog blot tilnærmelsesvis saa paalidelig i
sine Naturbilleder sorn Bauditz, men de fremtræde
ikke med selvstændigt Krav paa Opmærksomhed, de
underordnes Skildringens Gang som Staffage for dens
Skikkelser. Thi et andet iøjnefaldende Fortrin ved
dette Forfatterskab er den Dygtighed i Kompositionen,
det lægger for Dagen; den lader sig tilsyne allerede
i de tidligere mindre Arbejder, men aabenbarer sig
som fyldigere og mere gjennemarbejdet Kunst i de
senere større Bøger, der skaffede Bauditz hans store
Publikum. Han har i dem gjenoptaget en tidligere
Periodes saalænge forsømte egenlige Fortællekunst
n%ed Opfindsomhed i Begivenhedernes Sammenkjædning
og omhyggelig overvejet Motivering. Det er denne
Fortællingens omhyggelige Bygning — foruden adskilligt
Andet — den brave Forstraad savner i den nyere
Litteratur: »Der er ingen Handling, ingen »Historie«
i det; den Kunst at fortælle er ligefrem ifærd med
at dø ud! Og har saa en Forfatter endelig engang
faaet en Ide, saa piner han den ud i tre Bind, selv
om der kun er til eet! Jeg kan nu netop bedst lide,
naar man kan mærke, at Vedkommende har havt Raad til
at være lidt flot og sommetider nøjes med at skrive
et Par Linier om Noget, som der kunde være gjort
en Bog af — men det er naturligvis en Smagssag! Og
saa de moderne Naturbeskrivelser! Man har altid
Fornemmelsen af, at de Godtfolk, naar de har Brug for
et eller andet Sceneri, pisker ud og skriver Alt op,
hvad de seer. Alt er dem lige vigtigt og lige nyt —
simpelthen fordi de ikke iforvejen har levet med
Naturen og kan den udenad paa den Maade, at de har
en samlet Sum af Indtryk at tage af. Og hvad bliver
saa Resultatet? at vi andre stakkels Læsere maa
sidde og døje alenlange Opregninger af ligegyldige
Enkeltheder, som dog ikke give En nogetsomhelst samlet
Billede! Nej, det er ikke til at holde ud! Det gaaer
med Litteraturen som med Malerier nutildags: det er
næsten »Ramme« altsammen. Og det er dog ikke Meningen,
vel? En Ramme kan for mig være saa let og spinkel,
den være vil, naar den kun danner den nødvendige
Begrænsning og holder sammen paa Indholdet — men
der er intet Indhold!« — Man kan gjerne kalde dette
Skovrider-Æsthetik, men i sine Krav til virkeligt
Naturkjendskab og positivt Indhold danner den et
fornødent Korrektiv til overkultiverede Fordringer
om »l’art pour l’art«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
