Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind / 736 (1902) Author: P. Hansen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Mariager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fortællinger til, og om Forfatteren end i sin
Beskedenhed havde tøvet med at udgive dem, viste
den Modtagelse, der blev dem til Del, utvetydig,
at Læseverdenen betragtede dem ikke blot som en
ny, men ogsaa som en god Genre.

1881 udkom den første Samling »Fra Hellas, fem antike
Fortællinger«, tre Aar efter anden Række med Særtitlen
»Den sidste Lamia og andre antike Fortællinger«, af
hvilke den førstnævnte 1887 omarbejdedes i dramatisk

P. Mariage

Form under Navnet »Sybaris eller den sidste L., Drama
i to Akter«. Tredie Række, 1890, kaldtes »Dronningen
af Kyrene o. a. ant. Fortællinger«, men udenfor disse
Samlinger var 1886 udgivet »Magthaveren paa Rhodos«,
og i 1893 udkom endvidere »Et Bryllup i Katakomberne«.
Ved Forfatterens Død forefandtes et ikke helt fuldendt
Manuskript, der 1895 blev udgivet af hans Enke: »Sparta«,
under Udarbejdelsen oftere omtalt af ham som hans
Hovedværk. En samlet Udgave af de »antike Fortællinger«,
ialt nitten i Tallet, er udkommen i to smukt udstyrede
Bind. En Del af dem ere blevne oversatte paa Svensk,
Tydsk, Engelsk, Hollandsk og Græsk og have vundet
sig en Læsekreds i de fremmede Lande.

Det er sandsynligt nok, at den Lykke, den danske
Oversættelse af Georg Ebers’ ægyptiske Romaner
gjorde i Slutningen af Halvfjerdserne, har ansporet
Mariager til at udgive sine helleniske Fortællinger,
og en Sammenligning mellem de to Forfattere ligger
overhovedet ikke fjernt. Det er blevet udtalt af
Kritiken, og ikke med Urette, at Mariager holder
sig borte fra den tydske Højtidelighed og Svulst
og ikke altid seer de gamle Hellenere i martialske
Stillinger. Hermed er der peget paa hans Fremstillings
Ejendommelighed. Han vælger ikke historiske Personer
til Hovedfigurer for sine Fortællingers Handling
og undgaaer derved at blive bunden til et givet
Stof; han tegner paa historisk Baggrund og med lokal
Staffage selvdigtede Optrin af Oldtidens Liv under de
Ytringsformer, hans Studier have lært ham at kjende,
antike

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>