Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Samme var blevet reduceret i Omfang, vilde det
ikke have skadet Fortællingen, thi en stor Del af
dens brede Raisonnementer og doktrinaire Belæringer
er langt mere Journalistik end fortællende Kunst.
Vi havde med disse Beskæringer faaet en langt mere
underholdende Bog med en tilstrækkelig fængslende
Handling og en omfattende Dannelses behagelige Stil —
om end ikke med en objektiv overskuende Dom om de
fremstillede Fænomener. Dette kunde neppe forlanges af
denne Forfatter paa dette Tidspunkt. Schandorph havde
determineret taget Parti for den nye Retning imod den
gamle, og »Thomas Fris« er som saamange andre Bøger
fra Halvfjerdserne og Firserne Polemik i Digtningens
Form. Her er ikke Tale om at forstaa eller forklare
den relative Ret, hvormed et politisk Parti, som havde
forberedt Enevældens Vigen for den frie Forfatning,
nu ogsaa overtog den nye Statsforms Gjennemførelse
i det offentlige Liv, ejheller om at paavise den
historiske Sammenhæng mellem Nationalfølelsens Opsving
i 48 og de »intelligente« Samfundslags Ideologi i
de følgende Aar. For den polemiske Tendensforfatter
fortætter dette sig til to almenfattelige Formler:
Magtbrynde og Dumhed, og de Personer, i hvem Tiden
inkarneres, blive slyngelagtige Egoister eller
ynkværdige Karikaturer. Denne Betragtningsmaade maatte
ved Bogens Fremkomst virke saameget mere saarende,
som der blandt dens Personer forekommer hele Grupper
af Portraitskizzer efter levende Model — langt flere
end en yngre Nutidslæser nu kan opdage. Schandorph
forfægter bestemt, at »en Digter maa have samme
Frihed overfor sine Figurmodeller som en Maler«
(»Forfatterbogen« 1898, S. 116). Hertil er dog den
lille borgerlige Bemærkning at gjøre, at Malerens
Model stiller sig frivilligt til Raadighed og endog
modtager et Vederlag for sin Villighed. Schandorph
har neppe spurgt nogen af sine om Forlov.
Et Bind »Novelletter« udkom 1882. Dets omfangsrigeste
Stykke, »Dilettantkomedien«, lider selv af Dilettanteriets
Fejl: Mangel paa sluttet Komposition, et lidet betydeligt
Emnes trættende Udtværing ved Hjælp af uvedkommende
Episoder og Indskud. »Victor Hugo i Newport« er en
Satire, der rammer til mere end een Side, altsaa har god
Berettigelse. »Kjærlighed fra Trommesalen« og »Stine
bliver Gaardmandskone« have faaet Ord for at være ægte,
uforfalskede Billeder af Almuelivet, og mange Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
