- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
702

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For Schandorphs (S. 589—95) Vedkommende begynder
Firsernes Tidsrum med Fortællingen »Smaafolk« (1880).
Man har her kjøbenhavnsk Grund under Fødderne. Den
centrale Figur er en ung Pige fra Landet, som faaer
Kondition i et ret ordinairt Hovedstadshus og herfra
lærer Bylivet at kjende med dets Forlystelser og
Fristelser, bukker under for disse, synker ned i den
dybeste Elendighed og staaer paa Selvmordets Rand,
men reddes ved betimelig Hjælp og sin egen Naturs
oprindelige Dygtighed, da der bydes den redeligt
Arbejde og overkommelige Opgaver at virke med.
Mindre end i sine tidligere Bøger har Forfatteren her
givet efter for sin Hang til at udstyre sine Figurer
med overstadigt komiske Træk, uden smaaligt Hensyn
til, om de staa i nødvendig eller blot forklarlig
Forbindelse med Karakter og Situation, blot for disse
Træks egen Skyld, for den Morskab, de volde ham selv,
men som ikke altid meddeler sig til Læseren. Der er i
denne Fortælling mere Maadehold og kunstnerisk
Beherskelse i saa Henseende, hvorvel der ikke savnes
naive Urimeligheder som f. Ex. Jordemoderen Fru
Lodsberg med hendes belærende Foredrag om Stuart Mill
og fri Tænkning og de nyeste naturvidenskabelige
Resultater — en konstrueret Skikkelse, som ikke har
stort med det virkelige Liv at gjøre, og hvis Komik
er mere end ønskeligt i Slægt med en Jul. Stindes
humoristiske Ydelser (Familien Buchholz). Medens
ogsaa Enkefru Kringelberg og de om hende nærmest
grupperede Persouer have en Rem af Huden i saa
Henseende, er den forsorne Murersvend og hans Kreds
tagen anderledes sikkert paa Kornet, og
Bekjendtskabet med disse Kjøbenhavnere er højst
fornøjeligt, som overhovedet Fortællingens milde
og jevne Optimisme viser Forfatteren fra en Side,
der er vel egnet til at vinde ham Venner, som endog
ville kunne bære over med en saa overfladisk og
altfor prisbillig Polemik som den i Bordtalen S. 29.

I »Thomas Fris’s Historie«, 1881, har Schandorph givet
den uundgaaelige store Tids- og Samfundsskildring,
hvori den nyere Tids Forfattere mente at burde
nedlægge deres Opgjør, Skriftemaal og Program (sml.
S. 650). Det er et Uhyre af en Bog, hvad Komposition
angaaer. Dens egenlige Thema, Skildringen af Aands- og
Samfundsliv i Danmark omkring Anno 60 og Udviklingen
af, hvorledes et ungt Menneske foretager Bevægelsen
fra Højre til Venstre, tages først op til Behandling i
anden Del, efter at Thomas Fris er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free