Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digteren siger i Indledningen til et af Stykkerne:
»Jeg er forlængst af Modellerne kjed, Naturalismen den
blev mig for mager.« 1893 udkom to saadanne Arbejder:
»Bonifacius-Skjæret, Drama i tre Akter«, med Emne
fra et bretagnisk Fiskersagn, og »Gøglere, Skuespil
i tre Akter«, behandlende Modsætningsforholdet
mellem det ordnede borgerlige Samfund og den
kunstneriske Vagabondage. En særlig Art af friere
dramatisk Komposition danner den Række Digtninger,
som Forfatteren gav Fællesbetegnelsen »Melodramaer«.
Den betydeligste af dem er »Vølund Smed« (1894), en
af den store Romantiks brusende Vingeslag gjennemsuset
og af en blussende erotisk Flamme næsen tropisk ophedet
Behandling af det gamle Sagn, ikke uden tydelig
Anvendelse paa Digterens Personlighed og Forhold og i
den isengraa Skjalds og den liden Pilts Indlednings-
og Slutnings-Apostrofer røbende det Selvbeskuelsens
Behag, som Drachmanns Lyrik har saa ondt ved at modstaa
- Alt i Alt et Digterværk af ualmindelig Vælde og
Skjønhed. Det var ved dets Opførelse (i Marts 1898), at
Digteren fra det kgl. Theaters Tilskuerplads overrumplede
det stærkt begejstrede Publikum ved at opfordre det til
et Leve for »den store og noble Kvinde, der havde
inspireret ham til dette Digterværk.« Nær beslægtet med
Tankegangen i »Vølund« er »Renæssance« (1894), ligeledes
et Drama om en stor Kunstner og hans Elskede, der vel her
ikke har Valkyriens Dimensioner, men er et »Barn af
Folket«, Teresina ved Navn; hende er Digtet tilegnet i
nogle takbringende Indledningsstrofer, i hvilke Digteren
udtaler sin Glæde over, at hans Kunst nu »er bleven Enhed
med det Liv, han fører.« I Samlingen »Melodramer«, 1895,
findes endnu fem Skuespil af denne Art: »Middelalderlig«,
»Snefrid«, »Amor triumfans«, »Dansen paa Koldinghus« og
»Til Hyrdefløjtens Toner«. 1897 udkom »Brav Karl«, et
dramatisk Digt om den unge Junker Kais Vandrings- og
Ledingsfærd og hans Hjemkomst til det fædrene Gods, hvor
han, sammen med Arbejderne og forenet med sin trofaste
Ledsagerinde Gaasepigen Gerd, danner et Slags
Phalanstère, en kommunistisk Koloni, idet han,
sønderbrydende sit Sværd og gribende Spaden, vier sig
til Fremtidens nye Værk:
Et Adelsskjold staaer paa den gamle Rede -
Mit Vaabenfelt er Mark og Skov og Hede,
derover flyver Fuglene, de glade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
