Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men der er een Ting, som vi skylder de Herrer
Tak for. De har været i Virksomhed for hos. De
kjender alle de Rævestreger i det Samfund, som de
selv tilhører. De har kritiseret og heglet alle de
»Autoriteter« igjennem, som vi gjerne ville være
af med. De har ikke levnet hinanden Ære for to
Skilling. (Hurra. Hør ham!) Vi veed nu, at der
hverken findes Religion, eller Ægteskab, eller
Fædrelandskjærlighed, eller Dyd, eller Samvittighed,
eller alt saadan noget Plukkemad mellem dem selv
indbyrdes. De siger nok, at det er for vores Skyld,
at de har taget Bladet saadan fra Muaden. Men de
skal ha’ Tak, skal de ha’: saa dumme er vi ikke,
at vi troer paa det.«
Da vor Rejsende skal forlade Ostende, undsiger og
forbander han Byen: »Aldrig skal Du slaa Klo i mig,
aldrig skal jeg blive din Mand, aldrig slutter jeg
Fred med Dig, saalænge der er Livs Aande i mig. Kald
mig saa Frafalden, eller Forræder, eller Poltron,
eller hvad Du vil. Den største Frygt er netop at
tjene Dig. Den største Pligt er at søge Dig paa dine
Enemærker, tage dit Billed, vise Dig frem som Du
er. Og hvis Du er Sandheden, saa er Solen og Dagen og
Lyset, Eddaerne, Homer og Testamenterne Løgnen. Men
det skal Du først bevise!«
Med sin nye Bekjendt, den belgiske Maler, tager han
til Brügge. Maleren tilhører Noget, som kaldes »den
flamske Bevægelse«, og forklarer det saaledes, at der
ved denne Bevægelse forstaaes det flamske Sprogs Ret
imod det franske i Belgien - »men ikke blot Sprogets:
det er Folkets Ejendommelighed mod det Nivellerende,
det Usammensatte og Djærve imod det Forfinede, det
Naive imod det Pikante, det varme Hjerte imod den
kolde Tvivl, Flamsk mod Fransk, vor Arne mod Paris’
Boulevarder.« Malerens Søster, en elskværdig ung Enke,
der synes at have et endog meget dybtgaaende Kjendskab
til dansk Litteratur, udtaler sig nærmere herom og
om den Jevnførelse, der efter hendes (og formodenlig
ogsaa Forfatterens) Mening kan drages mellem Belgien
og Danmark:
»Vi, som har Fransk til vort andet - vel at mærke vort
andet - Modersmaal, vi har lidt ondt ved at forstaa
den Begejstring, hvormed idetmindste en Del, og vel
ikke de Ringeste, af Jer oppe i Norden griber disse
Bøger af den nyere, videnskabelige, materialistiske
Skole. Naar vi læser jeres klassiske Litteratur,
jeres middelalderlige Lyrik, ja helt tilbage til
jer Eddadigtning, saa kan vi endnu mindre forstaa
det. Seet hernede fra forekommer I os som et saa
gemytsrigt, lidenskabeligt drømmende Folk, hvis bløde
Grund nu og da aabner sig for et kjækt, ureflekteret
Udbrud af Trang til Daad, af patriotisk Begejstring,
af højsindet Kraft - og stundom af en vis, lidt spids,
eller lidt plat Satire. Hvorfra kommer nu denne
Tilbøjelighed til at skrue Jer ind i et afklaret,
køligt, fornemt reserveret Tankesæt, der absolut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
