Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af fjernere Ideers og Motivers Tilstrømning, at kjøre
Fortællingens Spand med faste Tøjler ad den lige Vej.
Her træffes ganske moderne Tanker midt i Interieurer
af ægte historisk Kolorit, i den romanagtige Beretning
spiller Mythen og Eventyret ind, og dette Eventyrlige
skal atter afspejle et dybsindigt Filosofem med symbolsk
Anvendelse paa Nutidslivets Brydninger - en Komposition,
der er paa Nippet til ganske at løsnes i Fugerne, men
rig paa henrivende Enkeltheder. - Digtsamlingen »Gamle
Guder og nye« udkom ved Juletid 81 under Forfatternavnet
Svend Trøst og paa et andet Forlag end Drachmanns
sædvanlige, men der blev neppe lagt stor Vægt paa
Pseudonymitetens Overholdelse. Ialfald vakte Bogen
Opmærksomhed nærmest derved, at man fra første Færd af
forudsatte Svend Trøsts Identitet med Drachmann og i
dens Vers fandt en pointeret og direkte Udtalelse af
Ideer, der mere tilslørede havde været tilstede i
»Vandenes Datter«. I denne Periode af sit Liv, da
Drachmann havde isoleret sig fra sin kjøbenhavnske
Omgangskreds, vendte han sig med Lede bort fra det
polemiske Nedbrydningsarbejde og søgte at samle sine
Tanker om opbyggende, for ikke at sige opbyggelige
Gjenfødelsesplaner, som skulde iværksættes mere ad
den indvortes Opdragelses end ad den ydre Revoltes
Vej. Noget klart Program for den nye Tid og dens Værk
vil man vanskeligt finde i Digterens Forkyndelser fra
disse Damaskus-Dage, men Stemningen er ikke til at
tage fejl af, naar det f. Ex. i en af »Morgen-
Psalmerne« hedder:
Ej Frelsen kommer ved en Psalmebog,
ved Mikroskopet kommer den ejheller; -
der boer en Frelsens Kraft i Hjertets Sprog:
det er Tilegnelsen heraf det gjælder.
At dette »Hjertets Sprog« kan have næsten ganske samme Tonefald
som Kristendommens, lægger Digtet »Ret saa!« ikke Skjul paa:
Ret saa, mine Venner, fortæl, fortæl
om den Gjæld,
som til Videnskaben vi staaer i;
jeg seer for mit Øje, hvor Hjernerne pines,
hvor Byerne tæt paa hverandre klines,
hvor Blodets Flodmaal i Aarerne synker,
hvor Ungdommen klynker
af Tvivlen fortært: -
er dette det Kanaans Land, vi har lært?
det er jo en Ørken, vi gaaer i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
