Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter »Stille Existenser«, to af Bangs bedre
Bøger. Den første Excentriske vil tegne typiske
Billeder af tre Kaster, hvis Liv er lidet kjendt,
Noveller og Forfatteren forsikrer, at han ved
Udarbejdelsen af disse Skildringer har været
»saa samvittighedsfuld overfor Sandheden som nogen
Rejsende, der efterat have gjennemstrejfet i aarevis
paa Kryds og Tvers et fremmed Land, nedskriver
sine Iagttagelser med det ene Maal for Øje at øge
Kjendskabet til den Jord, vi alle beboer.« Ikke
des mindre vil en saadan Rejsende have ondt ved at
tro paa Sandheden af den sentimentalt-pathetiske
Kellner-Skikkelse, som den første af Bogens
Skildringer tegner, og Forfatteren maatte ogsaa - i
Fortalen til sin næste Bog - indrømme, at »som Billede
af en Kaste stod denne psykologiske Studie neppe til
at redde.« I Cirkusbilledet »Fratelli Bedini« er der
derimod adskillige godt opfattede og gjengivne typiske
Træk, og Virtuostypen »Charlot Dupont« er aabenbart
tegnet ad vivum og paa Grundlag af egne Oplevelser;
der er nogen ægte Humor i denne Fortælling, hvis
Tragik er vederheftig nok, medens Komiken bliver
noget tyndslidt ved den overdrevne Brug af det
væsenligste Virkemiddel - den uendelige Gjentagelse
af det pompeuse Navn »Hr. Emmanuelo de las Foresas.«
I »Stille Existenser« gjælder en lignende Indvending
Fremstillingen af det fjerde Kastebillede »Hendes
Højhed«. Bogen indeholder desuden de to mindre
Livsbilleder »Min gamle Kammerat« og »Enkens Søn«
samt den ret omfangsrige (234 S.) Fortælling »Ved
Vejen«, absolut Bangs bedste novellistiske Arbejde,
især tiltalende ved den nænsomt-fine Skildring af
den stilfærdige lille Fru Bai med hendes fromme
Dagmar-Sjæl; ogsaa mange af de andre Figurer
staa skarpt og klart, hvilket navnlig gjælder om
Ægtemanden, den flotte Stationsforstander, en dansk
Skikkelse af typisk Karakter. Overhovedet er Aanden i
»Stille Existenser« vidtforskjellig fra de tidligere
Bøgers exotiske Drivhushede; Forfatteren er aabenbart,
let paavirkelig og smidigt adopterende som han er,
kommen ind under en anden Indflydelse - nærmest maaske
af Topsøes Forfatterskab.
I »Romanen »Stuk« (1887) males der et Billede af
kjøbenhavnsk Liv i den økonomiske Opgangs- og
Nybygningsperiode i Halvfjerdserne og den paafølgende
Nedgangsreaktion. Der bruges hede Farver, og man har
ikke altid let ved at gjenkjende sin gode Hovedstad i
de chargerede Skildringer, men væsenlig ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
