Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de germanske Folk har Alvor og Inderlighed i
Kjærlighedsforholdet altid staaet som et Ideal,
hvis Fyldestgjørelse mer eller mindre betinger
Efterlevelsen af de andre Livsidealer. Man kan
naturligvis betragte dette som en Race-Dumhed, men man
maa ikke i sit Raisonnement overse, at en Forsyndelse
mod en saa indgroet »værdiløs Fordom« hævner sig mer
eller mindre haardt hos den Enkelte - ikke blot fra
Samfundets Side, men fra selve Personlighedens, hvor
hint Ideal har sine dybe Rødder.« Denne Indsigelse
udmunder saa i et skarpt Udfald mod dem af den nye
Retnings Folk, »der altid finde et kynisk Smil og
et foragteligt Adjektiv til Ledsager for visse gode
gamle Ord, der hidtil have havt Krav paa Ærefrygt -
disse udsøgte Penne, der aldrig prostituere sig ved
at skrive »Dyd« uden at tilføje »fladbrystet«, som
finde Fiskeblod i al Kydskhed og kun seer Idealet i
Gaaseøjne«.
Efter at Gjellerup i »Vandreaaret« havde klaret
sit Standpunkt og sagt sig løs fra Partitugten,
fortsatte han energisk sin Forfattervirksomhed i
den idealistisk stræbende Retning, som var hans
Temperaments egenlige og oprindelige. Af den lange
Række maa enkelte Skrifter nøjes med kun at nævnes:
1886 det historiske Sørgespil »St. Just«, 1887 »En
arkadisk Legende« og det dramatiske Digt »Thamyris«
(delt i to Dele: »Kampen med Muserne« og »Helikon«),
1888 »Hagbard og Signe« og »Bryllupsgaven«. De sidste
to, i et og samme Aar udkomne Digtninge stamme
fra modsatte Verdenshjørner i Poesien. »Hagbard
og Signe, en erotisk Tragedie i fem Handlinger«,
udformer det gamle nordiske Sagn overensstemmende med
Folkevisen, hvis Strofer nu og da ordret indføres, og
den dramatiske Behandling viger ikke tilbage for at
fremstille ung Hagbard i Kvindedragt mellem de andre
Terner og hans Samvær med Signe i hendes Jomfrubur;
hvorledes disse den fortællende Vises Situationer
vilde have taget sig ud i scenisk Haandgribelighed,
blev ikke godtgjort, da Theatret havde Betænkelighed
ved at antage Stykket til Opførelse. Fra et helt andet
Jordsmon er Emnet til »Bryllupsgaven« hentet - »en
Rococo-Komedie fra det galante Sachsen, i fem
Handlinger«, med en ret vittigt satiriserende
Slutningsakt, men ikke ganske istand til at vække
Sympathi for det unge Elskerpar, der danner
Centralfigurerne. Atter i Aaret 1889 saae to Bøger
af Gjellerup Lyset, og det endda to af hans bedste.
Romanen »Minna«, en Nutidshistorie med hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
