Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne nye Kundskabserhvervelse gav sig Udslag i en
Afhandling om »Arvelighed og Moral«, der belønnedes
med Universitetets Guldmedaille i Foraaret 1881 og
udkom samme Efteraar, men i en saa omarbejdet og -
især ved nogle Betragtninger over Selvmord -
udvidet Skikkelse, at Fakultetet ikke kunde
vedkjende sig den som det prisbelønnede Arbejde. Dette
gav Anledning til et kultusministerielt Paabud om,
at præmierede Prisafhandlinger fremtidig skulde
opbevares i Universitetes Arkiv, for at man kunde
»kontrollere eventuelle Misbrug i lignende Retning«.
1882 udgav Gjellerup »Germanernes Lærling, et Livsafsnit
fra vore Dage«. Fortællingen er i Udkast og Gjennemførelse
en fuldstændig Parallel til Schandorphs Aaret forinden
udkomne »Thomas Friis’s Historie«; i begge Bøger
fremstilles et Almuebarns Udvikling fra det bestaaende
Samfundslivs Paavirkning gjennem Kamp og Anfægtelse til
Brud med det Gamle og Tilslutning til religieus
Emancipation og radikal Politik - de ende endog begge med
samme Pointe: Heltens Valg til Rigsdagen som Forkæmper for
de nye Tanker. Her er ingenlunde Tale om, at den ældre
Forfatter har paavirket den yngre til Efterfølgelse eller
endog Efterligning; Parallelismen viser blot, til hvilken
Grad af skablonmæssig Uniformitet den nye Skoles Forfattere
vare blevne dresserede - med eller mod deres Vidende - i
deres Betragtning af deres Tids Samfundsliv. Endnu een
Egenskab have de to Bøger tilfælles: en saa trættende
Bredde, at deres Gjennemlæsning bliver en Taalmodighedsprøve,
som sent forvindes. Hos Gjellerup foraarsages denne Bredde
dels af de endeløse theologiske Redegjørejser og Disputer,
dels af hans Mani for - efter de dagjældende franske
Forbilleders Methode - at trække sine Læsere gjennem en
Uendelighed af ordrige Naturskildringer og Interieurer,
hvis vidtløftige Udmaling af Enkeltheder er mere
forvirrende end oplysende; han kan end ikke traktere et
Par af sine Personer med en kvart And i Hotel d’Angleterre,
uden at benytte Lejligheden til at fortælle, hvorlunde de
»gjennem den store Aabning saae ud i Gaardens Mørkhed og
dunkle Gjenskin af Salslyset. Udenfor Randen af Vinduet
tegnede sig skarpt den hvide Sokkel og Piedestal af en
Søjle; længere tilbage anede man en Kolonnade paatvers,
medens foran den en mat, fugtig Blinken i tættere Mørke
antydede Laurbærtræerne. Men den gulige Bagmur med de
levende og opefter malede Vedbendranker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
