Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturalisme og Supranaturalisme - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det stillestaaende Togs Befolkning til evig Tid
gladelig troer sig paa Rejse uden at lægge Mærke
til, at »Lokomotivet for længe siden er spændt fra,
at dets Damp er gaaet af det og dets Ild er slukt.«
Billedet kan være godt nok, men et Billede er nu
engang ikke noget Bevis - det er et Postulat blandt
mange andre. Dets Indhold kan dog føres videre ad den
Vej, det har angivet. Det er jo nemligt hændt - ikke
een, men flere Gange - at en af Fremskridtstogets
Passagerer er bleven noget nerveus ved dets »aldrig
rastende« Fart forbi alle Stationer og i sin
Befippelse har taget et kraftigt Tag i Koupéens
Nødbremse-Greb, standset Toget, stukket Hovedet ud af
Vinduet og raabt: »Heida, Kondukteur! Det er her! Lad
mig komme ud - jeg vil ud!«
Det var dette, Holger Drachmann gjorde, da han strax
efter Udgivelsen af »Gjennembruddets Mænd« lod »Dagbladet«
for 11. Decbr. 1883 offentliggjøre »En Replik«, med
Kongefølelse dateret »Palæet, Roeskilde« og rettet mod den
af G. Brandes forklarede Oprindelse til »Derovre fra
Grænsen« som bestilt Arbejde (S. 573). Han stempler denne
Forklaring som »en Taktløshed blandt de mange af Hr. G. B.
& Co.’s: det er en Anmasselse, det er, for at tale Dansk,
frækt!« Og han fortsætter med uforbeholdne Ord: »Jeg
ønsker i høj Grad at oplyse dette Punkt, et af de mange,
der viser den naturnødvendige Kløft, som er bleven mellem
mig og de Herrer. En Digression er nødvendig, men blot
dette slaaer jeg fast med det Samme: De Herrer
»Evolutionsmænd« ere blevne staaende, forstokket, blindt,
fanatisk, fast paa Stedet, hvor de stod i Begyndelsen af
Halvfjerdserne« [Hvilket Korrektiv til Jernbanebilledet!]
»De kunne ikke se det; men Mange - heldigvis Mange kunne
se med mig, hos hvem »Udviklingen« er foregaaet.«
Saa følger den bebudede Digression. Dens Tone forbauser
unægtelig, naar man tænker fire Aar tilbage og husker
»Paradehesten Parmo« (S. 611). Dens Ordlyd er nemlig
følgende: »Hr. Dr. Ploug vil ikke tage mig det helt ilde
op, naar jeg gjør opmærksom paa, at hvormeget der end har
skilt ham og mig og stadig skiller os, saa har vi havt
een Skjæbne tilfælles - ligesom det er vitterligt, at vi
har dybereliggende Jordbundsrødder tilfælles, som en
virkelig redegjørende Litteraturhistoriker nok skal kunne
paapege, naar det litteraire Regnskab engang opgjøres for
60-70-80. Han har som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
