Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Skram - Naturalisme og Supranaturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en utaalmodigt ventende Samtid hans eneste.
Enkelte Cruditeter forargede ved dens Fremkomst,
og endnu er der som overflødig Tydeliggjørelse
af Handlingens Hoved- og Vendepunkt nogle Sider,
der vilde vinde ved en Revision. Men Bogens
Grundtanke, rettet imod erotisk Ulighed eller
Uoverensstemmelse i Ægteskabet, er baade fin og
fyndig, og »das ewig Weibliche« er i de kvindelige
Hovedfigurer givet med zarte Linier og nænsomme
Farver, om der end kan raade en stille Tvivl om,
hvorvidt Gertrudes barnlige Uskyld og Ukyndighed
ikke har et lille Stænk af koket Bevidsthed. Megen
opmærksom Iagttagelse, megen forstaaende Opfattelse
og diskret Gjengivelse er nedlagt i denne Bog, der i
Aarenes Løb har overvundet den Modvillie, som først
rejstes imod den, og nu staaer i Litteraturen som et
Værk af Betydning og absolut som det bedste i Skrams
ikke meget omfattende Digtning. De senere Fortællinger
»Agnes Vittrup«, 1897, og »Hellen Vige«, 1898, have
ikke vakt stor Opmærksomhed, ligesaa lidt som det 1895
skrevne »Kjærlighedsspil i tre Akter« »Ungt Bal«. Ved
Stilens mandige Skjønhed og Fremstillingens fangende
Evne staaer Skildringen af sønderjydske Forhold i
»Hinsides Grænsen«, 1887, højt i dansk Prosa.
Mod Slutningen af »det moderne Gjennembruds Mænd«
anstiller G. Brandes nogle Betragtninger angaaende
Retninger og Sondringer indenfor den nyere Litteratur.
Han mener, at de altfor hyppigt brugte og misforstaaede
Stikord Idealisme og Realisme ikke have nogen Anvendelse
paa den moderne nordiske Digtning; alle vore Digtere ere
- i deres Egenskab af Moralister - Realister og
Idealister paa eengang. Han foretrækker den mere
omfattende Betegnelse Naturalisme, et Ord, der »rummer
Alt fra det aandigste Sværmeri til den Virkelighed, der
staaer lavest paa Stigen, i Poesien Alt fra den zarteste
Alfemelodi hos Shelley til Ostesymfonien hos Zola, et
Ord, som kun udtrykker den Begrænsning, at Grundlaget er
Naturhengivelse eller Naturstudium, at Standpunktet er
taget indenfor Alnaturen og ikke i det dogmatisk
Overnaturlige.« Dette sidste Element existerer
overhovedet ikke længer som Udgangspunkt eller
Samlingspunkt for nogen moderne Litteratur. Det
Overnaturliges Parti »raader ikke mere i Europas
skjønne Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
