- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
616

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ploug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der planted - forstaaer sig - Frihedens Træ,
hvorom det i Festjubel dansed,
og med hvis Blade det trygt i Læ
sin egen Pande bekransed.

Det bebrejdes Ploug, at han ikke gik frivillig med
i Krigen 1848, men blev siddende hjemme i »et lunt
Kabinet« og skrev krigerske Sange. Schandorph mener,
at havde han itide sluttet sig til den herskende
Retning, kunde han ogsaa nu havt sine gode Dage:

Havde jeg istemt Modens Skraal,
jeg kunde som mangen Flynder
vel slaaet mig op ved Giftermaal
og sovet paa Udstyrets Hynder,

Men til Sligt har han ikke villet nedlade sig, ligesaa
lidt som han nogensinde vil fornægte Frisindets Sag
eller forsone sig med dens Modstandere. Han ender
med paa egne og Tilhængeres Vegne at tilraabe Ploug
det uigjenkaldelige Ultimatum:

For os Deres Ord har ingen Vægt,
trods al Deres Sliden og Hiven.
Imellem Dem og den yngre Slægt
bliver der Krig paa Kniven.

Paa Plougs Side deltog Mich. Rosing og Nic. Bøgh i
Verskampen, og i »Morgenbladet« optraadte en anonym
Digter bl. A. med den remarkable Paastand, at der fra
Plougs Studenterfarcer »stiger en Duft af Bordeller.«
Men ogsaa Indlæg paa Prosa fremkaldte Striden. En
Artikel bragte en ganske pudsig Fortegnelse over
de polemiske Invektiver, Ploug i en Aarrække havde
brugt om sine politiske Modstandere, en anden gjorde
paa Islændernes Vegne Indsigelse mod hans journalistiske
Færd, en tredie bragte en Protest imod ham fra
nordslesvigsk Side, og i en fjerde rettede Dr. V. Pingel
et stærkt Angreb imod ham som den rette Ophavsmand til
Ulykken i 1864: »Blandt alle Nulevende falder Ansvaret
for det danske Slesvigs Tab tungest paa Carl Ploug«, er
den Konklusion, hans Præmisser føre til. Dette og de
andre Angreb besvarede Ploug i to Artikler (»Fædrel.«
11. og 12. Jan. 1880) og hermed kan Fejden nærmest
betragtes som udkæmpet for hans Vedkommende. Den tog en
ny Vending, da Kaalund den 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free