Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældre Skole seet Afstandene og Forskjellene imellem
de menneskelige Tilstande og Idealer«. Dens Forfattere
kunne have havt et lysere eller mørkere Blik paa
Virkeligheden, de kunne i større eller mindre Grad
have været troende Kristne - »men paa Kristendommens
Kulturgrund have de alle staaet, om dens Nødvendighed
have de alle været overbeviste, og Fremskridt udenfor
eller udover den have de ikke betragtet som mulige.
Den nye Skole derimod er begyndt med at fornægte
Kristendommen; en attenhundredaarig Sandhed er for dem
ingen Virkelighed. Man tager ganske vist Nutidens
Kulturs Hjælpekilder og Virkemidler til Indtægt som
noget Givet; men man tilkjender ligesaa lidt
Kristendommen nogen Andel i Kulturens Tilblivelse, som
man anseer dens Bevaring for nødvendig til Kulturens
videre Udvikling. Man betragter altsaa de givne
Tilstande som et Produkt af Menneskene selv, og
Tilstandenes Brøst og Mangler, deres Forkertheder og
Urimeligheder bilder man sig ind have deres Oprindelse
derfra, at Menneskenes Tænkning har været hildet i
Overtro og Fordomme - af hvilke den kristne Tro er en
af de absurdeste og skadeligste - og at deres Handling
og Virken har været indskrænket og hæmmet af forældede
Love og Vedtægter. De betragte Mennesket paa eengang
som en Gud og som et Dyr; det raader selv over sin
Skjæbne, og dets Maal er at nyde Livet saa godt som
muligt og derpaa at raadne op i Jorden for at gøde
denne til kommende Slægters Ernæring og Nydelse. Denne
Livsanskuelse, som man plejer at kalde materialistisk,
kan naturligvis intet andet Ideal have end timelig
Lykke; det Individ, som er istand til at skaffe sig
mest deraf, staaer Idealet nærmest, og de, der ikke
kunne skaffe sig denne, fordi de savne Evne og Midler
dertil, lide en Uret, som Samfundet er Skyld i, fordi
det er slet indrettet. Det er klart, at med denne
Livsanskuelse kan der ikke være Tale om at finde nogen
poetisk Sandhed i Virkeligheden.« Hvad de danske
Forfattere angaaer, mener Ploug dog, at paa det
Tidspunkt han skrev sin Artikel havde de endnu ikke
truffet deres uigjenkaldelige Valg, men bevægede sig
»paa Grænsen imellem den gamle, om man vil idealistiske
Realisme og den nye materialistiske Realisme, af og til
strejfende ind i denne, men hyppigst dog holdende sig i
Yderkanten af den anden. Det være nu, at de ikke anse
Øjeblikket til Bruddet for kommet og Publikum for
tilstrækkelig forberedt, eller at den gamle Retnings
Glands og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
