Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund og Schandorph - Molbech og det litt. Venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongedramer, men ogsaa har gjæstet Oldtidens
Rom (»Julius Cæsar« m. m.), ja endog Fantasiens
luftigste Skypaladser (»Skjærsommernatsdrømmen«
m. m.). - Rimbrevets øvrige Indhold maa nærmest
betegnes som Paastand mod Paastand i en saadan
abstrakt Almindelighed, at Modsætningsforholdet saa
temmelig forflygtiges. Overfor Kaalunds demonstrative
Troesbekjendelse er Schandorph en lille - men ogsaa
kun en ganske lille Smule spydig, ellers sejrer det
gode Venskab over al Uoverensstemmelse:
Tilgiv, at jeg ikke vidste,
da jeg skikkede mit sidste
Rimbrev til min gamle Ven,
at hans Fartøjs Bougspryd rettet
stod mod Kirkehavnen hen.
Nu har Du dit Hjerte lettet
ved at gi’ Naturen Titel
haanlig af et »Kosteskaft«.
Har Du ej i det Kapitel
før en anden Mening havt?
Kan Du fra dit høje Stade
ikke se, det samme Skaft
atter skyder unge Blade
svulmende af Saft og Kraft?
Jeg skal ej til Gjengjæld vende
mig med Spot imod din Tro;
jeg er ingen Billedfjende,
og jeg stoler paa, vi To
hver paa sin Vis Sandhed søger.
Ej om Troen Strid jeg ypper,
spørger kun: Mon det forøger
vor Fortjeneste hos Gud,
naar vi ret med fede Typer
som i gamle Messebøger
løfter ham fra Texten ud?
Nu til Afsked vil kun jeg
ønske Dig, min elskte Digter!
Lys og Fred paa hver din Vej.
Gid de tunge Livets Pligter
ej dit glade Sind maa tvinge,
gid Du mange Aar maa svinge
Dig i Livets Blomsterhave
med den skjønne Psykevinge,
som Du fik i Vuggegave!
Selv Folk, der ellers ynde en vis Grad af Urbanitet i
litterair Polemik, fandt stundom, at de to Kæmpende
havde staaet lidt for meget paa Komplimentfod med
hinanden og at Kampresultatet maaske som en Følge
deraf var blevet noget magert. Til Gjengjæld gav
Aarets andre polemiske Episoder ikke Spor af Grund
til Klage over for vidt dreven Hensynsfuldhed, om
end Udbyttet her heller ikke blev stort andet end en
gavnlig Udladning af opsparede Stemninger.
Centralfiguren i den første af disse Fejder var
Chr. K. F. Molbech. Hans som det syntes næsten
uudtømmelige Ambrosius-Succes var en stadig pirrende
Torn i Øjet paa det litteraire Venstre (S. 505-6),
og da han aldrig, hverken i sin Digtning eller sin
Kritik, lagde Skjul paa, at han som Epigon af den
romantiske Tidsalder holdt dens Digtning højt i Ære
og betragtede det som sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
