- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
594

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Oplevelser«; Linierne ere et virkeligt Livs,
Arabeskerne Forfatterens - det Hele let læst og
naturligt tiltalende.

Ligeledes i 1879, mod Slutningen af Aaret, udkom »Unge
Dage, Fortælling paa Vers« i fireogtyve Sange. Den
staaer ikke højt i Schandorphs Produktion og har nu
nærmest kun Interesse som Vidnesbyrd om Naiveteten i
den Modsætning, den radikale Poesi dengang opstillede
mellem sit ideale Mandfolk og det Samfund, han skulde
rejse sig imod. Helten, den unge Krage, er

en lang og kluntet Dolk
med Dinglekrop og store løse Lemmer,
der gloede distrait paa alle Folk,
og sine Ting i Skolen tungt han nemmer.

Indvortes er han ikke mindre holdningsløs, men er
desuagtet ikke ment af Forfatteren som komisk Figur;
tvertimod, han skal tages højtideligt som Billede paa
den opponerende Ungdom, der i ubestemt Længsel efter
»noget Andet« lever i en Tilstand af perennerende
Revolte mod det Bestaaende; han protesterer ganske in
abstracto og paa ganske pueril Maade. Efter en uvorn
Optræden i sin Faders Hus forlader han dette og dumper
tilfældigvis ned i en stille Familie paa Landet. Dens
Hoved, en pensioneret Overlærer, har Blik for, at den
kluntede Dolk med Dinglekroppen har en Pande, paa
hvilken Vorherre har sat »et Stempel, der betegner en
Udkaaren«, og han raader ham derfor fra at fortsætte
det begyndte Kjærlighedsforhold til den ældste Datter,
thi »den, der bærer Aandens Adelsmærke« og ejer »denne
trodsig-stolte Higen med ildfuldt Blod og muskelstærk
Natur«, maa ikke »tæmmes i sin Opadstigen og stænges
ind i et idyllisk Bur«. Den trodsig-stolte Higen
og det ildfulde Blod falder øjeblikkelig tilføje
for dette Raisonnement og forlader uden Spor af
Indvending den Elskede. Strax efter kaster han sig i
Armene paa en Sangerinde i en Landsbykro, efterat han
først har vundet hende i Slagsmaal med en Slagter,
hvem han banker af, dog ikke uden at han selv faaer
nogle slemme Buler i den Pande, paa hvilken Vorherre
har sat det omtalte Stempel. Hende bliver han dog
snart kjed af, vender hjem, begynder at studere til
Skuespiller, debuterer, men gjør Fiasco. Saa udbryder
Krigen 64, og nu faaer denne som en moderne Uffe hin
Spage tænkte Helt omsider Brug for sine Kræfter som
en dygtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free