Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om denne Kantate har en svensk Digter og Æsthetiker
(C.R. Nyblom) udtalt, at »ingen dansk Skribent burde
have tilladt sig at tænke eller nedskrive og
allermindst at udgive den.«
I et Digt til Bjørnson fra Novbr. 78 siger Drachmann
om sig selv, at han har været »syg« og en Tidlang
trukket sig tilbage i sin Skal; Aaret efter minder
Drachmann i et andet Digt til samme Adressat om det
Tidspunkt, da han skrev »de engelske Socialister«
og sine andre revolutionaire Poesier; han taler
om de Slukningsforsøg, Pressen og den offentlige
Mening gjorde for at dæmpe denne farlige Brand,
og fortsætter:
De fik dog ej slukt mig saa helt endda,
der maatte min egen Svaghed til Sprøjten;
da lo de først ret, da jeg »sakkede a’«
i Længden saavelsom i Drøjden.
Men nu er jeg atter, hvad jeg var først;
og Feberkosten, jeg tæred saa længe,
har givet min Sjæl en naturlig Tørst
efter atter at stemme de gamle Strenge.
- - - - - - - - -
Satte jeg Flugten i Noget for højt:
Saxen har stækket den svulmende Vinge.
Fejled jeg stundom, saa bøded jeg drøjt:
saaret jeg blev ved min egen Klinge.
Eet har jeg gjort; det var værst dog af Alt,
da var i Flugten jeg nærmest ved Jord,
da var Du højest og videst dit Spor -
det var dengang, da, saaret og syg,
med mig selv jeg søgte at tinge.
Dog, jeg er atter, hvad jeg var først.
Modet med Lykken er kommet tilhuse,
Vingerne strække sig, Sangen skal bruse
stolt med sit Ungdoms Drapa mod Sky!
Det er i Tilegnelsen til »Ungdom i Digt og Sang«
(1879), at denne nye Bekjendelse og Bebudelse
forekommer. Samlingens Indhold falder i forskjellige
Grupper. Under Overskriften »I Panser og Plade«
indordnes ældre og nyere polemiske Digte, som for en
Del ere omtalte i det Foregaaende. Det er aabenmundede,
bredtalende Expektorationer, i hvilke Billeder, Rythmer
og Rim næsten tage Magten fra Digteren og rive ham med
paa den skummende Fossefart, saa han selv taber
Overblikket. Betegnende er det i saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
