Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrev han sin Roman »En Overkomplet« (udk. 1876), et
formløst Arbejde, i hvilket det objektive Referat
stadigt paa en illusionsforstyrrende Maade afbrydes
af subjektive Monologer og Reflexioner, som ved deres
overordnede Betragtningsmaade skurre mod den naive
Skildring af Ynglingeaarene, det var Fortællingens
Hensigt at give, ligesom ogsaa Ideassociationer,
Anekdoter og tilfældigt Erindringsstof idelig spiller
ind med og rokker den faste Holdning, der skal
kjendetegne den episke Digtning. Men viser denne
Roman, at Forfatteren endnu var voldgiven sine
lyriske Impulser og manglede Evne til at lade sin
Stemnings varmtflydende Metal størkne i faste Former,
saa fejrede han netop som Lyriker sin store Triumf i
denne Bog, i hvilken de indstrøede Digte for første
Gang fuldt og helt aabenbare Drachmanns ganske
særlige, i vor Litteratur enestaaende Evne til at
fastholde Stemningen i dens første umiddelbare
Fremtoning, inden endnu Tankebevægelse eller
Billedform har nærmet sig for at omdanne den. Her
findes saaledes det berømte Digt »Sakuntala«, efter
Sigende skrevet paa Bagsiden af et Theater-program i
en Mellemakt under Opførelsen af Kalidasas Skuespil.
Anekdoten er maaske sand eller kunde ialfald være det,
kun at det burde være et Lotosblad og ikke et Stykke
Trykpapir, paa hvilket disse vuggende Rythmer
henaandedes:
Jeg kunde for Længsel ej sove,
en Blomstervind
slog mig imod,
strømmed herind af mit Vindu
som en vellugtaandende Flod;
jeg hørte de høje Palmer
suse svagt
med sød Musik;
det hvisked, ihvor jeg stod og gik:
Sakuntala, Sakuntala.
O Pige, Du sænker dit Øje
saa fugtig blødt
ind i mit Blik,
som var det i denne Time
den bindende Ring Du fik!
ak, ikke en enkelt Time,
enkelt Dag,
nej tusinde Aar
skiilende mellem os begge staaer:
Sakuntala, Sakuntala!
I Venedig skrev Drachmann Fortællingen »To Skud«,
der sammen med de tidligere forfattede og
offentliggjorte Noveller »Dædalus« og »Najaden«
udgaves 1876 under Fællestitlen »Ungt Blod«,
saavidt en adækvat Betegnelse, som det er den
tidlige Ungdomskjærlighed, der er Hovedemnet for
Fremstillingen. I »Dædalus« fortæller en gammel
Onkel sin nyfigne Neveu om sit Elskovseventyr,
da han var toogtyve Aar gammel, men fortæller det
med den Toogtyveaariges fyrige Varme, uden den
Stemningens Mildhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
