Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Hovedpersonen, »den store Olsen«, der er kommen
paa Kant med Civilisationen og søger Tilflugt hos
de skagenske Naturbørn. Skildringen peger i flere
Henseender frem mod Yndlingstanker og Yndlingsthemaer
i Drachmanns senere Digtning; især er Skagens-
Terrainet her afsøgt for første Gang og adskillige
Lokalbilleder optagne: et Fiskerbal, et Hotelinterieur
fra Frederikshavn, og i en praktisk filosoferende
Snedkersvend er der tegnet en Figur, som har Slægtninge
andensteds hos Drachmann. 1875 udkom Digtsamlingen
»Dæmpede Melodier«, forsynet med et af en tydsk
Kunstner tegnet sødlig-affekteret Portrait af
Forfatteren. Som Titlen antyder, er Toneklangen i
denne nye Samling af en helt anden Art end i den
foregaaende; Trompetfanfarerne og Krudtspektaklet er
afløst af Lyrens Klang og Stemningens Sang. Selv hvor
Emnerne ere beslægtede, er Fremstillingsmaaden
forskjellig. Man tage f. Ex. Digtet »Misericordia«.
Det minder i Tankeindhold uvilkaarligt om »King Mob«,
men hvor fjernt er ikke dette Digts Hævngny fra
Medfølelsens Bekymring, naar det hedder om den
hemmelighedsfulde Sang, der dirrende lyder gjennem
Nattens Stilhed:
Den Sang, den toner fra Kjælderen op,
hvor Hungeren sidder ved Sygdommens Leje,
hvor Døden ryster den magre Krop
og Haabet har ingen Veje.
Den Stemme bæver fra Sorgens Hjem,
hvor Moderen værger sig selv og Barnet;
hvor Faderen raver beruset frem,
tilsølet af Gadeskarnet.
Den Tone skurrer fra Skuret ud,
hvor Trang eller Frækhed af Lasten baaret
i Dynddaab holdes; hvor Skjændslen staaer Brud
med ormædte Blomster i Haaret. -
Hvor fødtes den Røst? Den fødtes i Nød,
den raabte i Ørknen forladt og ene:
og Raabet var altid det samme: Brød!
og Svaret det samme: Stene!
Paa lignende Maade er »Fiskeren synger« paa eengang
et Sidestykke og et af ægtere Kunst adlet Modstykke
til Skippervisen i den forrige Samling. Eller man
læse af Mindedigtet om Vilh. Marstrand (hvis Rythme
er inspireret af Heibergs Digt om Weyse) en Strofe
som denne:
Han drog ej fra Skyerne Lynet ned,
om Dommedag gav han os ingen Besked,
om Sjælenes Angst og Pine;
han indbød med milde og venlige Ord
og med Højhed i Lader og Mine
Enhver til »den store Nadvers« Bord,
til sit Hjem hos sig og hos Sine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
