Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor er det sære Hanswurstklædte Følge
med Kolumbinerne i Flitterflor?
og Hammen, som for Hoben maatte dølge
min Nøgenhed paa Linens slappe Snor? ...
I dette Hjem skal nu et Liv begynde,
som tager Tilløb med et frejdigt Mod. —
Jeg breder ej paa Bænken Silkehynde,
jeg ejer kun min Arm, mit unge Blod.
Men — jeg har lært at fægte, det er Tingen,
mit Gøglerliv var dog ej ganske spildt,
og jeg kan ride rundt og træffe Ringen
og male vilde Men’sker paa et Skilt . . .
Se saadan rustet ud fra Teltets Dage
jeg skrider kjæk i Kampen for min Viv.
Besindig skal jeg Vejen fremad drage
og aldrig yppe ufornøden Kiv.
Mit Maal er forud — vil man Maalet vrage,
vil man tillivs mig i det nye Liv,
saa har jeg Baggrundstrumfer end tilbage:
Jeg spiller dem. Bliv mig fra Livet, bliv!
Ude brød det paa krigerisk Vis,
mægtige Hænder greb i det Gamle,
jeg saae med Jubel Skorstenens Forlis
og lo, da jeg hørte den ramle.
Ude vejredes Smaating bort,
Degnen blæste i Gadekjæret,
og Præsten blev kastet i Kjole sort
mod et Plankeværk, som var tjæret.
Hjemme sad man saa lunt i Krog.
Der kom en Frier til Søster Malene;
Fruen saae hans Examensbog,
han fik Pigen — med Laud notabene.
Hjemme blev der en Glædesdag,
der kom Visiter, og man gratulered,
der blev Bryllup, og saa blev der Barselslag,
men desværre, den Lille krepered.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
