Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(udk. s. A.). Under Fremstillingen heraf vil han,
som han bemærker i Indledningen, kun sparsomt og
momentvis komme ind paa den danske Litteratur. Ikke
dog saaledes at forstaa, at han glemmer den eller
taber den afsigte. »Tvertimod - hedder det - jeg har
den uafbrudt for Øje. Idet jeg forsøger at levere
de fremmede Litteraturers indre Historie, giver jeg
paa ethvert Punkt indirekte Bidrag til den danske
Litteraturhistorie. Jeg maler den Baggrund, som er
nødvendig, for at vor Litteratur engang paa den kan
springe frem med sin Ejendommelighed. Jeg udarbejder
den Underbygning, hvorpaa efter min Overbevisning
den moderne danske Litteraturhistories Bygning maa
rejses.« Denne Fremgangsmaade betegner Brandes med
stærkere og mere udvidende Ord, naar han senere (1887)
siger om denne anden Forelæsnings-Serie: »Jeg angreb
de døde tydske Romantikere for bag dem at træffe de
levende danske Romantikere. Jeg vilde kun skildre dem
for at bekæmpe dem, og hver Linie i Bogen var beregnet
paa danske Tilstande.« Denne Erklæring imponerer ved
den Ærlighed, hvormed den vedgaaer, at Forelæsningerne
havde en udenfor deres Emne liggende Tendens af
større Vigtighed end Emnet selv, og at de fremmede
Litteraturskikkelsers beregnede Gruppering havde til
Hensigt ikke blot at belyse, men ogsaa at bekæmpe
»Fjenden« - den hjemlige Reaktion. Brandes benytter
de tydske Romantikere til at daske de danske om Ørene
med, oftest med et dulgt fiat applicatio, undertiden
ogsaa som offentlig Afstraffelse, som naar han
bebrejder de danske Romantikere Maadeholdets Halvhed:
de ere aldrig vanvittige som Hoffmann, men heller
aldrig dæmoniske som han, de have ikke Fr. Schlegels
dumdristige Usædelighed, men heller ikke hans geniale
Oppositionsaand. »Vi faae hos os heller ikke den
katholske Tendens. Det vil sige, vi faae Orthodoxi i
den mest forhærdede Form, vi faae Overjordiskhed og
Pietisme, vi faae i Grundtvigianismen en Retning,
der glider ned ad det Skraaplan, som fører til
Katholicismen; men her som altid gjøre vi ikke
Skridtet fuldt ud, springe tilbage fra de yderste
Konsekvenser. Heraf følger, at Reaktionen hos os er
langt mere snigende og skjult. Tilhyllet som Lasten
er det, klamrer den sig til Kirkens Altre, der altid
afgave et Tilflugtssted for Forbrydere af enhver Art.«
1874 udkom saa tredie Del af »Hovedstrømningerne«
»Reaktionen i Frankrig« med det lidenskabelige
Angreb paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
