- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
550

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folkeslags fysiologiske og aandelige Habitus end
sige hvor stor en Del der maa tilskrives de fysiske
Momenter i denne Forskjel.

I Slutningen af sin Antikritik bemærker Brandes,
at de sidste Tiders Erfaringer have belært ham om,
at man herhjemme er endnn længer tilbage, end han
havde troet, og at han derfor maa forandre sin
polemiske Taktik, fordi der maa kæmpes paa en anden
Maade imod en talrig og velorganiseret Hær end imod
de sidste Rester af en opløst Armee. Dertil svarer
Ax., idet han indrømmer, at Poesien i Danmark som
andensteds ikke lever noget frodigt Liv: »Men der
gives da Andet i Litteraturen end Poesi, og saa
godt som i alle andre Retninger have vi, saavidt jeg
skjønner, fulgt ret godt med, efter fattig Lejlighed;
i enkelte Retninger, f. Ex. den arkæologiske, have vi
jo endog kunnet være istand til paa en Maade at give
Tonen an og til at sætte ikke uvæsentlige Spørgsmaal
under Debat . . . Hvad de sociale Reformer angaaer,
da gives der maaske faa Lande, hvor man saa hurtigt
har søgt at tilegne sig disse som hos os. Reformerne
i Landbruget, Fattig-Reformen, Fængselsvæsenets
Reform, Daarevæsenets Reform, kort alle disse vor
Tids sociale Fremskridt ere jo hos os optagne og i
enkelte Retninger fyldigere gjennemførte end paa mange
andre Steder. Selv hvad der hører til den moderne
Civilisations mere flygtige og overfladiske Sider,
dens Skum, have vi vidst at tilegne os; have vi ikke
allerede længe havt Cafés chantants, Kankankomedier,
feuilletonistiske Sensations- og Forbryder-Romaner og
nu senest Oversættelse af Decamerone? Hvad vil man
forlange mere?« Vi ere saaledes ikke slet saa langt
tilbage i Udvikling herhjemme, som Brandes mener;
han »synes i det Hele ikke tilstrækkelig at kjende
den danske Nationalkarakter.« Hvad denne angaaer,
fortsætter Ax., »da er det, som mangler den, netop en
vis Sluttethed i Karakteren og Selvstændighedsfølelse,
hvad enten nu dette er en Følge af, at vi saalænge
have staaet under et absolut Kongedømmes Indflydelse
eller at vi i aandelig og fysisk Henseende grænse lige
op til det store Tydskland. Vor Svaghed er, at vi
ere saa tilbøjelige til at efterligne alt Nyt, blot
fordi det er nyt. Dr. B. behøver derfor aldeles ikke
at forandre Taktik; det, at den nye Lære højtidelig
er bleven proklameret som saadan, er tilstrækkeligt
til, at den hos os vil finde mange Efterlignere;
og end mere Betydning har det i saa Henseende, at
den er indforskreven fra Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free