Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstiller hans lange kamp- og aandfulde Liv som en
Rolle, han har paataget sig. Ved en saadan Dom dømmer
Dr. Brandes sig selv som en Mand, der mangler Øje
for det aandelige Livs Bevægelser i forskjellige
Retninger, ja som i den Grad er forblændet af sin
Lidenskab, at han ikke tager i Betænkning i sin
Fremstilling at tage ud af en Oldings Hjerte den
rene og stærke Overbevisning, hvorpaa hans hele
Liv har været bygget, og i dens Sted sætte lave og
urene Bevæggrunde for saaledes at tilvejebringe en
Karikatur, der kunde bringe Tilhørerne til at le.« -
Ligeoverfor Paastanden om, at en Litteratur i vore
Dage skal godtgjøre sin Levedygtighed ved at sætte
Problemer under Debat, hævder Monrad, at Kunsten
naturligvis har sine egne Problemer, men de ere af
rent kunstnerisk Art, og at den af Brandes fremsatte
Fordring fører tilbage til den forældede Opfattelse,
ifølge hvilken Poesien havde sit Maal udenfor sig
selv. - Imod Fremstillingen af Hjemmet som Produkt
af en klimatisk Nødvendighed opstiller Kritikeren
Skildringer fra den romerske Historie og det gamle
Testamente og henviser til Botanikeren Prof. Schouws
Bemærkning om, at man i høj Grad overdriver Klimaets
og de geografiske Forholds Indflydelse paa Folkenes
Karakter. »Er det Nordmanden, spørger denne Lærde,
eller er det Tyrken, som er flegmatisk? Grønlænderne
siges at elske Musik og Dans, være letbevægelige,
leve i Øjeblikket, med eet Ord at have, hvad vi vilde
kalde en sydlandsk Karakter, og dog bo de højt mod
Nord ved Foden af deri evige Is.« - Med Hensyn til
Hovedpunktet i den nye Forkyndelse bemærker Monrad,
at vel saa godt som Alle i vort Fædreland ere enige
om den frie Tankes, den frie Forsknings Ret - »men
ikke ethvert Lune og Indfald kunne vi give den frie
Tankes ædle Navn.« Det er nødvendigt at give Tanken et
Tillægsord foruden »fri« - nemlig »sand«. Naar den
frie Tanke skal være sand, saa kommer der en Bevægelse
ind i Begrebet Frihed. »Hvorpaa kan jeg kjende,
at en Tanke er sand? Hvorledes kan jeg faae fuld
Vished i denne Henseende? Derved at Tanken er under
Nødvendighedens Herredømme, derved at den er under
Tvang« - nemlig under Tvang af »Kjendsgjerningernes
store uendelige Verden,« som den maa gjennemforske
for efter Evne at trænge gjennem det Tilfældige
ind til det Blivende, for at »gjenfinde sig selv i
det, der ikke er den selv.« Men - og nu kommer den
Grunduoverensstemmelse mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
