- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
531

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudolph Schmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilen savner Oprindelighed og Væxt - Evne - Reflexion
i tynde Vers.

Kort efter Digtsamlingens Fremkomst udgav R. Schmidt
(1875) de »Fem Tidsdigte«, i hvilke han fra sit
Standpunkt dømmer visnende og voxende Aandsfænomener:
Grundtvigianisme og Brandesianisme. Den førstes
Skinliv fremstiller han under Billedet af Kong Frode,
hvis Lig føres om Land i en kongelig Bærestol,
for at Folket skal tro, han lever endnu, og den
sidste skildres som »Kehrausen«, der med Støj og
Larm og vildt Spektakel slutter det gale Bal. 1876
(29. November) opførtes paa det kgl. Theater
Treakts-Skuespillet »Den forvandlede Konge«. Det
gjorde megen Lykke og fortjente ogsaa en saadan Succes
som en virkelig poetisk og dramatisk Omformning
af et dybsindigt Sagn. Stykket fremkom - ogsaa i
Trykken - under den mest uigjennemtrængelige og i
lang Tid velbevarede Anonymitet, og det er betegnende
for Forfatterens Syn paa sin Stilling i offentligt
Omdømme, at han just i denne absolute Fortielse af
sit Forfatterskab saae et af Vilkaarene for dets
Held. Endnu i samme Saison kom Femakts-Skuespillet
»En Opvækkelse« (med den engelske Reformator Edward
Irving som Hovedperson) til Opførelse, men her hjalp
Anonymiteten ikke: det faldt redningsløst til Jorden
og spilledes kun den ene Gang.

For det Anckerske Legat rejste Rud. Schmidt 1880
til Udlandet, og fra denne Rejse daterer sig et
afgjort Omslag og en uomtvistelig Fremgang i
hans Produktion. Det var, som om han, udreven
af sin sygelige Selvbeskuelse, traadte fra
Abstraktionens og Ideernes fortyndede Luft ind i en
mere haandgribelig Verden med fast Inventar, levende
Mennesker og naturlige Farver. Vel er Reflexionen og
det psykologiske Arrangement endnu en fremtrædende
Bestanddel af hans Digtning, men Blikket er friskere,
Talen naturligere end før. Forandringen er kjendelig
allerede i de to mindre Fortællinger »En fransk
Kirkebetjent« og »En Historie fra Schwarzwald«,
som han fra Udlandet sendte til Ugebladet »Nær
og Fjern«. Ikke længe efter udkom (1881) et Bind
»Haandtegninger«, Aaret efter Fortællingen med
den tydske Titel »Der Himmel hängt voller Geigen«,
en Musikers Historie, 1883 »Forestillet og Oplevet«,
1884 »Skjæbner og Skikkelser«, 1885 »Jochen Hinrichs«,
en Fortælling fra den første slesvigske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free