- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
529

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian Anretzen - Rudolph Schmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem af mine Venner, som med Hud og Haar forskrev sig
til den nye Bevægelse, var en Selvfølge.«

Kr. Arentzens litteraturhistoriske Storværk »Baggesen
og Oehlenschläger« (8 Bd. 1870-78) er hyppigt nævnet
i det Foregaaende som Kildeskrift. Det er et med
udholdende Flid og med et mod alle Sider opmærksomt
rettet Blik udført Arbejde, der i Virkeligheden er
den danske Skjønlitteraturs Historie i det
nittende Aarhundredes første Trediedel. Som et
smagfuldt Sammendrag af en Del af dets omhyggeligt
dokumenterede Indhold udgav Forfatteren 1879 i
Anledning af Digterkongens Hundredaars Fødselsdag
den højst læseværdige Bog »Adam Oehlenschläger, et
litteraturhistorisk Livsbillede«. Som Mindeskrift
ved Holberg-Jubilæet 1884 skrev han »Fra det 18de
Aarhundrede«, tre Afhandlinger om de store Kulturfolk
i det nævnte Tidsafsnit, om Holbergs Ungdom og
om danske Rejsende i Hundredaarets Slutning. Tre
andre Essays om et græsk, et romansk og et germansk
Kulturelement - Odysseen, den guddommelige Komedie
og Wilhelm Meister - samlede Arentzen til et Skrift
»Tre Tidsaldre«, udgivet 1893, da han selv fyldte
de Halvfjerds. Det er en fintdannet, ved Liv og
Læsning afklaret Aands Fremstilling og Udtydning af
Verdenslitteraturens store Fænomener.

Kr. Arentzen døde 30. Decbr. 1899. En »afsluttende
Udgave« af sine »Digte fra yngre og ældre Dage«
lod han udkomme 1888. De ere væsenlig Epigon-Poesi,
kølige, klare og korrekte i Formen. Som mærkelige
Udbrud af en fjernere vulkansk Verden staa blandt
disse Kulturprodukter Oversættelserne af Islænderen
Bjarni Thorarensens to geniale Mindedigte om Lægen
Oddur Hjaltelin og Mekanikeren Sæmund.

RUDOLPH SCHMIDT (S. 473-74) foretog sig, efterat
Tidsskriftet »For Ide og Virkelighed« var død
Straadøden, en kort Udenlandsrejse og udgav efter
Hjemkomsten sine »Ældre og nyere Digte«, 1874. De gik
Læsekredsen - og Litteraturen – temmelig ubemærkede
forbi; mest til parodisk Deklamation anvendtes »den
badende Dreng«, der »tærer Kringlen, den stenhaarde
Kommenskringle - fattige Dreng i den bare Skjorte!«
Denne Lyrik manglede jo ogsaa - som Rud. Schmidts
Lyrik overhovedet - Friskhedens umiddelbare Udtryk;
enten havde han,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free