Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Richardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indenfor Kantatens Ramme har Digteren dog fundet Plads
nok til at udfolde sit Lune, der ofte fremlokkedes
af Ord- og Rimforbindelser, som Emnet frembød, eller
som han lokkede ud af det. Saaledes her: han skildrer
Laboratoriets Flytning fra dets gamle til dets nye
Sted, og Nissen, som flytter med, ordner det Hele:
Lodder og Bismer, og Linser og Prismer,
Kugle og Kegle, Penduler og Spejle -
Kolber, Retorter, i hele Cohorter -
Chlorsyre, Borsyre! Jod og Brom !
Jern og Chrom!
skynd Jer paa Vognene, Timen er kommen -
Logarithme-Tabellen har jeg i Lommen!
- Her er endnu en Bøtte tom -
»Cartesius’ Djævle«, vil I med, saa kom,
men raab, saa det runger over alle Bøtter:
Hurra, Polytechnicum flytter!
Endnu staaer tilbage at nævne et Par større
Billedtexter af Richardt: »Vort Land, et geografisk
Digt«, 1889, og »Fadervor«, 1891) med Tegninger
henholdsvis af Knud Larsen og Carl Thomsen. Endvidere
- som Grundlag for hans Ven Peter Heises Komposition
- Operatexten »Drot og Marsk« der, modsat de fleste
til denne Genre hørende Arbejder, har selvstændig
poetisk Værdi.
1892 maatte Richardt underkaste sig en farlig
Operation, efter hvilken hans Svækkelsestilstand
syntes at bedres, men inden Aarets Udgang bukkede
han under og døde den 18. Decbr.
I Christian Richardts Personlighed som i hans
Digtning gjenfinder en Dansk - som tidligere (S. 468)
berørt - nogle af sine bedste og ejendommeligste
nationale Egenskaber: det rolige, sindige Alvor,
den stilfærdige Naturglæde, Afholdenheden fra stærke
Følelsesudbrud og store Ord, samt - ikke mindst -
den fra Hjertet udspringende Humor og lune Skjemt. I
hans Sprogbehandling afspejle disse Egenskaber sig
paa kjærnedansk Maade; Chr. Winther og Poul Møller
række her hinanden Haanden i enigt Broderskab. Han
veed, hvor det ægte danske Sprogmalm findes,
og hvorledes det skal udformes; derfor ere hans
sproglige Nydannelser paa eengang saa overraskende
og saa fuldtgyldige (»vi flage og vi feste lidt mer,
end der er sundt«; i en Høstsang om Frugtens Modning:
»den kjerner sig fra Dag til Dag«). Han kan her vove
sig meget yderligt, uden at overskride Smagsgrænsen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
