- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
520

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Richardt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nylig af Skole vi slap begge to,
hun af den hvide, og vi af den sorte -
nu vil vi svulme, og nu vil vi gro,
storme mod Sommerens Porte!
- - - - - - - - - - -
Foraarets Løfter - ja hvo kjender Grænsen,
hvad kan ikke slumre bag Frugtblomstens Sne -
hvad kan ej knoppes iløn paa Regensen?
muligvis en Holberg! en Ørsted maaske!
Højskolens Frugter, ja dem har vi seet,
men man af os det Utrolige venter;
drak vi da Skaal for vort Universitet -
Skaal nu for Danmarks Studenter!

Medens Ploug havde digtet Kantaten til den kirkelige
Højtidelighed, var det tilfaldet Richardt at skrive
til Promotionsfesten den følgende Dag. Det korte
Indgangs-Kor fremhæver Menneskeaandens aldrig stillede
Attraa efter at hige frem mod Livets og Skabningens
Kilder:

Skal Du end stride og lide og savne,
- granske din Tue og trænge bag Sky,
det var din Tørst, fra ved Dagenes Gry
Adam gav Dyrene Navne.

Derefter følger i en henrivende Sang Billederne af
Fiskerdrengen, Ørkenpigen og Alpeskytten, hvis Undren
og Fritten vækkes af Naturfænomenerne - »men deres
Spørgsmaal kan de ej besvare.« Paa dobbelt Maade kan
der spørges, eller et dobbelt Udspring kan Menneskets
Søgen efter Sandhed have - derfor maa det først gjøre
sig klart:

mod hvad Art Sandhed higed Sjælens Kræfter?
Thi var det den, Pilatus spurgte efter
i raadløs Tvivlen - har Du ikke spurgt
om Tyngdeloven, men om det, der tynger,
og ej om Stjerners, men om Frelsens Veje,
og ej om Verdens underfulde Ror,
den Kraft, der holder Jorden ret i Løbet,
men om den Forsyns-Haand, der styrer Roret -
gaa med din Længsel da til Bethlehem,
hvor der er Rum til fler’ end Østens Vise!
Thi om Du kunde høre Græsset gro
og skifte Løndomsord med fjerne Kloder,
Du kjøbte Dig dog ej en Times Fred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free