Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejders Adgang til Scenen og gjorde efter Evne den
pirrelige Digter Livet surt.
I Anledning af Holbergstatuens Afsløring 1875 skrev
Molbech den lille holbergske Studie »Renteskriveren«,
der fik en venlig Modtagelse og - skjøndt en ren
Lejligheds-Bagatel - levede ud over det Nu, der havde
skabt den. I Maj 1878, altsaa henimod Saisonens
Slutning, opførtes »Ambrosius«, Skuespil i fire
Akter, og gik trods det ugunstige Tidspunkt ni Gange i
Maanedens Løb, gjenoptoges strax i den følgende Saison
og oplevede i fire Aar mere end halvfjerdsindstyve
for fuldt Hus givne Opførelser - den største Succes,
noget dansk Stykke har havt paa det kgl. Theaters
Brædder. Hovedpersonen er Digteren Ambrosius Stub;
Emnets Tidsfarve er altsaa nogenlunde den samme som i
det foregaaende lille Stykke og gjengiven med den
samme diskrete sproglige Kunst. Forøvrigt er
Handlingen Digterens egen Opfindelse, uden Tilslutning
til nogen anden Begivenhed i Stubs Liv end hans
Herregaardsophold i hans Vandreaar. Skikkelsen er
stærkt idealiserst, Forelskelsen og Forsagelsen har et
Stænk af Sentimentalitet, som vel netop var den
Egenskab, der skaffede Stykket dets største Tilslutning.
Vist er det, at der i Hovedstaden opstod og ud over
Landet bredte sig et sandt Ambrosius-Sværmeri, der
maaske først og fremmest gjaldt Titelrollens Fremstiller
(E. Poulsen), men af hvilken ogsaa Digteren fik sin
rigelige Del, saa at han, som han engang spøgende
bemærkede, ombølgedes af en »ambrosiansk Lovsang«, hvor
og naar han viste sig. Vidner Opførelsestallet om den
sceniske Succes, saa taler den halve Snes Oplag,
»Ambrosius« har oplevet i Aarenes Løb, ikke mindre
tydeligt om Stykkets litteraire Sejr, og denne har
utvivlsomt havt sin Del i den Hædersbevisning, der faldt
i dets Forfatters Lod 1879, da Universitetet ved sin
Firehundredaarsfest udnævnte ham til Æresdoktor. Men
saadanne Triumfer udfordre Gjengjældelsens aarvaagne
Magter. De to følgende Arbejder: »Faraos Ring«,
Folkeskuespil i fem Akter (1879), og »Opad«, Skuespil
i fem Akter (1881), bleve Nederlag for Digteren, om end
ikke i absolut Forstand, thi de opførtes femten Gange
hvert, saa dog i Sammenligning med Forgængerens Held og
i Forhold til det Resultat, Molbech havde ventet sig.
Aarsagen hertil var af sammensat Natur. Dels vare de nye
Skuespil, der satte sig højere Maal for Øje, ikke saa fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
