Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg gød de køle Strømme
i Bægeret med Duften,
holdt dem som Lyn i Luften
imod den blanke Dag -
saa lod jeg ned dem svømme
i lange gyldne Drag.
Og da jeg Øjet sænked,
traf mig hin Ynglings Blikke -
nej, Midnat ejer ikke
saa stærkt et Stjernespil,
mit Øje hang som lænket
til denne muntre Ild!
Den klassisk-skjønne Yngling seer lidt spottende paa
Digterens Extase over den herlige Vin og antyder,
at han kjender en noget bedre Drue. For at prøve
denne begive de sig paa Vej til hans Bolig, »en
Oldtidsrest af Stene«, hvortil en rusten Dør i Muren
aabner Adgang. En mørk Trappe fører ned til en Hal,
som, pludselig festlig belyst, viser sig at rumme
»syv kunstigskaarne Fade med Løvværk og med Blade«,
hvilende som fangne Kræfter i et Trylleblund.
Og Hæverten den blanke
sank hurtig som Vampyren
ved Haandens lette Styren
ned i det skjulte Hav
og suged fra en Ranke
en lille Drue af.
Den farved netop Bunden
med en undselig Rødme
og minded ved sin Sødme
om Elskovs første Kys -
ak! Prisen var alt vunden,
hvorom vi stredes nys.
Det andet og det tredie Fad prøves med en Virkning,
beskreven i kjække og farveblussende Billeder;
opildnet af Digterens Lovprisning af »Gud Bacchus i
det Høje«, overspringer den gjæstfri Yngling nogle
Numre i Rækken og skrider til »det syvende og sidste«:
Han sænkede Pokalen -
der kom en Ildkaskade,
en Brusen som i Blade,
og saa en Duft af Vin,
der fyldte Klippesalen
med Roser og Jasmin.
Og skumme lod han Straalen,
til Funkerne de hvide
brast som en Pyramide
hen over Bægrets Bo;
da rakte han mig Skaalen
blot med et »Eccolo!«
Jeg drak, mens Øjet stirred
bag Gnister og bag Dampe -
det var en magisk Lampe,
et mystisk Perleslør,
hvori jeg saae forvirret,
men skjønnere end før.
Mig var det, som Kolonner
fra Gulvet steg med Bulder
og skød sin Marmorskulder
ind under Kuplens Last,
og Efeu hang Festonner
paa Murens Alabast.
En sælsom Taage var der!
Med Et de muntre Fade
forsvandt fra deres Stade -
og alvorsfuldt der laa
syv gule Leoparder,
med Labben krydset skraa.
Da skued jeg bedøvet
til Ynglingen med Smilet -
han stolt paa Thyrsus hviled,
hans Blikke vakte Gys -
jeg tumlede i Støvet
og stammed »Dionys«. - -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
