Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
komtemplativt Billederne drage sig forbi, hyldende samme
Theori som den Filosof, han har sunget om:
Der er en Gjæring, siger man, i Tiden.
Maaske! men se, min Vin blev sjelden sur,
naar Flasken altid kjønt blev lagt paa Siden -
Sligt applicerer jeg paa min Natur!
Det var ikke Indifferentismens Ro, der gav Bødtcher
hans Ligevægt i Sindet, det var den Ballast af Minder,
han havde inde, de fleste lyse, lette og skjønne,
et enkelt, om en ved Døden bristet Kjærlighedslykke,
sorgfuldt og tungt, men af de mange Aars Dulmekraft
forvandlet til et mildt Vemod; det var hans rige Glæde
over Naturens uforgængelige Skjønhed, der lod ham
betragte Menneskenes Kampe som Skyggen af forbifarende
Skyer, det var hans Sands for den store Kunsts
Harmoni, der hjalp ham til at overhøre Øjeblikkets
disharmoniske Røster. Hvad der selvfølgelig gjorde ham
det lettere at hævde det tilbagetrukne Standpunkt, var
hans med en viis Økonomi sikrede sociale Uafhængighed,
der fritog ham for Arbejde i Dagens Tjeneste. »Jeg
regner mig blandt de rigeste Magnater,« sagde
han engang, »thi jeg bruger, hvad jeg vil, og jeg
har mere, end jeg bruger.« Men Sagen var, at hans
Tilfredshed bestod i Livets smaa Nydelser. Han besad
den sande Epikuræismes Hemmelighed; han higede ikke
efter at sætte Tænderne i den saftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
