Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der er saa mægtig, saa altomfattende og ustandselig
syslende, og hvis Væsen og Virken saa bestemt svarer
til en Sands i os, tør man vel vove den Sætning:
at Mennesket er til for at erkjende Ordenen og
bringe sig i Orden«. Hvad Goldschmidt sammenfatter
under Begrebet Nemesis er »Menneskeslægtens tidlige
Forestilling om Verden som en skjøn Indretning, om
Livet som paalideligt, strengt og majestætisk. Nemesis
er den alvorsfulde Orden, hvorefter Alt bevæger sig,
eller endnu nærmere betegnet: Nemesis er Livet i denne
Orden, Nemesis er, som vi ville finde det udtrykt i et
Billede: den hellige Aande i Tilværelsen. Men Nemesis
er Mere. Hvad det med Hensyn til Opfattelsen væsenlig
kommer an paa, er den menneskelige Bevidsthed. Nemesis
er vel, saavidt vor Tankemagt rækker og for os viser
sig sand, et Almindeligt, Universelt, men kommer
dog først til sin Afslutning og sande Betydning i
Mennesket, i den Enkelte, saa at der altid maa gjøres
Appel til den Enkelte. Ingen forstaaer Nemesis blot
ved at se ud omkring sig - skjøndt Nemesis er der,
virkende uafladelig og overalt - og navnlig er Ingen
sikker paa at gribe Nemesis i Gjerningen ved at
pege paa denne eller hin formentlige Synder og hans
formentlige Lykke eller Straf. Først og fornemlig
maa man bruge den Viden, som man, naar man vil, om
end mer eller mindre tydelig, kan have om sig selv
og sine inderste Forhold, sine Følelser, Tanker, Ord,
Handlinger og deres Tilbageslag. Nemesis betegner da
det fine og omfattende Retsforhold, hvori Mennesket
føler sig staaende til den naturlige Magi, som Livet
er. Det er magisk og dog saa naturligt, at man ikke
har givet sig selv Livet og dets Betingelser og dog i
saa høj Grad er ansvarlig derfor, vil være det og deri
finder sin Herlighed og sin Kval - at man er stillet
i Tilværelsen som et uroligt Væsen, der frembringer
Uorden og samtidig har det som Opgave i sig at
erkjende Ordenen og bringe sig i Orden og udenfor
sig mærker Noget, der baade er Orden og kalder til
Orden - at Alt dette vel er Individets ensomme Sag,
men dog tillige et Fællesanliggende, at Samtlige leve
og færdes i Solidaritet, ja in solidum, som det hedder
i Retssproget; de skulle svare til Livet En for Alle
og Alle for En. Og dette er ikke et drømt eller digtet
Ideal, som man pynter sig med og kan gaa paa Akkord
med, men selve Loven: at eftertragte dens Opfyldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
