- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
428

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1869 udkom den næste Digtsamling »Nyere Sange og
Digte
«, præget af de mellemliggende Aars bitre
Skuffelser, som særlig havde bibragt Skandinavismens
ufortrødne Forkæmper et Stik midt i Hjertet. Under
Kampen 1864 lød hans sidste Opraab til Broderfolket
i Digtet »Rejs Jer af Lejet!«:

Goternes Løver, jeg seer Eder springe
ned over Land,
gnistrende Øje og knejsende Bringe,
flyvende Man!
Vel maa I haste, thi vel maa I vide,
haardt Eder ramte Historiens Dom,
om Eders Broder med dødstunget Side
sank, før til Stævnet I kom.


Men Appellen lød for døve Øren, og efter det bedske
Nederlag erkjender Digteren, at Sorgløshedens Tid
for bestandig er forbi (»Tidsdigte«):

Den blide lune Sommerdag,
da vi drev om i Ro og Mag
og straktes i det høje Græs
og gantedes paa fulde Læs
og kævledes for Tidsfordriv
og aad og drak og nød vort Liv:
da vi sov sødt og drømte smukt
og troede uden Slæb og Slid
og uden Spild af Kraft og Vid
og uden Ager, vel bered,
og uden Sæd, lagt tidlig ned,
at kunne høste gylden Frugt —
den Dag er nu forbi, forbi;
dens blege Hyrdepoesi
forvandlet til et Sørgespil
af Navn: »Man kan ej, hvad man vil«


Hvad der ængster ham mest er Folkets Holdning:

Ja, følte det endda sin Nød,
og ængstedes det for sin Død,
og tog det i sin Skræk saa fast,
at Krykkestok og Træben brast;
og zitrede hver Nervetraad,
og brød det ud i Krampegraad,
som lettede dets spændte Barm
for Ruelse og Skam og Harm —
saa var der Haab, saa var der Trøst;
thi Smertens Sæd bær Frelsens Høst.

Men altfor hastig har det lært
at bøje sig for Skjæbnens Dom.
Det er, som om det faldt ej svært
at støbe Livets Former om;
som om vi kunde leve godt
af Stumperne, vi fik til Rest,
naar blot vi blive ved vor Læst;
som Alt var kun lidt mere smaat
tilskaaret — og som Syn og Sind
var med vort Eje skrumpet ind.


Af andre Digte i denne Samling ville vi nævne
»Modersmaalet« (»De sige, at mit Sprog er en
ussel Tiggerkvind«), Mindedigtet om Blicher
(»Hedelærken, den liden Fugl«), Sangen til Hostrup
ved, »Gjenboernes« Jubilæum og Digtet »Til de danske
Kvinder«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free