Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Chr. Winther
- Fr. Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pligtet til at være borte fra Alt, hvad der — efter
min Mening — maa være og er det Kjæreste af Livets
Kjæreste.« Efter at han i lang Tid havde lidt af en
tiltagende Øjensvaghed, der endte med omtrent total
Blindhed, fik han ved en heldig Operation Synet
tilbage og dermed en forøget Livslyst og Glæde over
den skjønne Jord, saa at han i et lille Skjemtedigt
konciperede sin Gravskrift saalunde:
Her hviler under grønne Tilje
C. Winther, meget mod sin Vilje.
Den 30. Decbr. 1876 døde Chr. Winther i Paris, over
firsindstyve Aar gammel. Hans Lig førtes senere
til hans elskede og med en Elskers Varme besungne
Fædreland og jordedes paa Holmens Kirkegaard. — 1879
udkom et lille Bind »Efterladte Digte«, og 1880 udgav
F. L. Liebenberg »Breve fra og til C. W.«
»Adam Homo« staaer som et Vendepunkt i Fr. Paludan-
Müller’s (S. 295-303) Digtning, en Grændse, som skiller
hans Ungdomspoesi med dens Forkjærlighed for romantisk
behandlede antike Emner og dens virtuosmæssigt
udarbejdede Form fra den følgende Periodes spekulative
Indtrængen i religieuse Problemer under Paavirkning af
Martensen og S. Kierkegaard og deres poetiske
Fremstilling i en strengere, mindre sammensat
Komposition. Allerede de theologiserende Digte »Almas
Efterladenskab« gav et Fingerpeg om, i hvilken Retning
Udviklingen vilde gaa, men medens det her for en Del er
ligefrem dogmatiske Sætninger, Tanken drejer sig om,
overskuer Paludan-Müllers senere Digtning alt større og
større Vidder og hæver sig til en Sublimitetens Sfære,
hvor Tankens og Formens Klarhed gjennemskinne hinanden.
At Paludan-Müller indtog et positivt religieust Stade,
derom vidnede til Overflod det 1853 udkomne Digt
»Luftskipperen og Atheisten«; her er en Haan i det
hele Arrangement, en svidende Satire i det Enkelte,
som næsten revolterer Læserens Retfærdighedsfølelse
og bringer ham til at tage Parti for den saa
ubarmhjertigt hudflettede Stymper af en sølle
Fritænker. Digtet er derfor mindre at agte paa som en
logisk Argumentation imod Atheismen — thi det Argument,
der tilsidst slaaer Hovedet paa Sømmet, er et »argumentum
ad hominem« — end som et eklatant Vidnesbyrd om Digterens
Foragt for den Straussisk-Feuerbachske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0451.html
