Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ingemann
- H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaabørnenes Forventning om Juletræets Glæde paa
Omskiftelsen af Tiden med Evigheden:
Gik Fader alt ad Døren ind,
gik Moder ind med Slør om Kind,
gik Søster selv og Broder —
forsvandt de Alle uden Lyd,
de Smaa dog veed, der bliver Fryd
hos Fader og hos Moder.
Uden legemlig Sygdom og uden Aftagen af de aandelige
Evners Klarhed endte Ingemann om Aftenen den 24.
Februar 1862 et fredeligt Liv ved en blid og rolig Død.
Samme Aar udgaves af Præsten J. Galskjøt hans efterladte
»Levnetsbog« og Aaret efter det længe forinden skrevne
autobiografiske Udkast »Tilbageblik paa mit Liv og min
Forfattervirksomhed fra 1811—1837«. »Breve til og fra
Ingemann« udgaves 1879 af V. Heise og den interessante
Brevvexling »Grundtvig og Ingemann« 1882 af Sv. Grundtvig.
1886 forsvarede Jens Nørregaard sin Doktordisputats om
»Ingemanns Digterstilling og Digterværd«, og samme Aar
udgav H. Schwanenflügel sit store Værk »Ingemanns Liv
og Digtning«. 1889, Hundredaaret for Digterens Fødsel,
udkom Rich. Petersens »Mindeskrift over Bernh. Sev. I.«
Et posthumt Arbeide udgav V. Heise 1889: Ingemanns
»Svanesang, en Kjærlighedshymne til hans Hustru«.
Morgen- og Aftensangene foreligge i en smuk illustreret
Udgave med Tegninger af Carl Thomsen. De »Samlede Skrifter«
udgjøre 41 Bd., ordnede i fire Afdelinger.
Ingemanns Protegé i de første pinefulde Udviklingsaar,
hans taknemmelige Ven lige til den ældre Digters
Dødsdag, H. C. Andersen (S. 284-95), var i Modsætning
til den i Sorøs landlige Fred fastvoxede Digterfælle
stadig den uroligst omflakkende af vore Forfattere;
Aar for Aar dreves han ud paa Rejser, der førte ham
fra Øst til Vest, fra Syd til Nord i Europa, og fra
Verdensdelens sydligste Breddegrad endog til Afrikas
Nordkyst; at han ikke blev Gjæst i Amerika, hvor hans
Navn var godt kjendt og hvor megen Ære ventede ham,
skyldtes kun hans Frygt for at passere det store Hav,
hvor en kjær Veninde havde fundet sin Død under
rædselsfulde Omstændigheder. Tilbragte Andersen nogle
Sommermaaneder i Hjemmet, var han jevnlig i Besøg paa
Aristokratiets Herresæder; om Vinteren levede han
paa Ungkarlevis i Hovedstaden, hyggelig indrettet,
men dog altid forberedt paa med kort Varsel at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0440.html
