Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch - Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foretrukket Bøgeskoven; men det er jo aldeles ligegyldigt,
hvor Legemet kastes hen. Gaa med Gud og hils Danmark!
Dette er saa nær som muligt, hvad der blev sagt.
Men hvad jeg aldrig kan gjengive, er Indtrykket,
som jeg modtog af Blik, Stemme og den hele
Personlighed. Jeg var saa greben af det Simple,
Alvorlige og Storslaaede, at da jeg kom udenfor,
syntes mig det hele store Rom lille i Sammenligning
med denne Mand paa hans Dødsleje.«
Om sin første Levetid har Digteren selv fortalt
i »Minder fra min Barndom og min Ungdom«, 1867,
og »Minder om min første Udenlandsrejse«, 1871. En
Karakteristik af hans Personlighed og hans Digtning
har G. Brandes givet i »Danske Digtere«, 1877. I
Anledning af Hundredaarsdagen for hans Fødsel udgav
F. Rønning som Folkeoplysnings-Skrift »Johannes
Carsten Hauch, en Levnedsskildring med et Udvalg
af hans Digte«. Hauchs dramatiske Værker ere
udkomne i tre Dele, 1852—59, hans samlede Romaner
og Fortællinger i syv Bind, 1873—74. I tre Bind ere
hans æsthetiske Afhandlinger og Recensioner samlede;
de belyse bl. A. forskjellige Sider af Shakspeares,
Holbergs og Oehlenschlägers Digtning.
En lignende poetisk Gjenfødelse som den, der betegner
Hauchs Alderdom, er ogsaa ejendommelig for Ingemanns
(S. 247-55). Ogsaa hans Tanker dreje sig henimod Livets
Udgang mere og mere om »die letzten Dinge«, men ogsaa
han aabenbarer i flere af sine seneste Skrifter en
Sindets Karskhed, som giver hans sidste Produktion et
Friskhedens Præg, der ofte fattedes ham i de yngre Dage.
Mærkeligst i saa Henseende er den 1852 udkomne »Nytids-
Roman« i fire Dele »Landsbybørnene« (4. Udg. 1883), i
hvilken der fra Blad til Blad møder Læseren en
velgjørende Luftning fra det gjenfødte Folkeliv, en fast
Tro paa den danske Nationalitets Livsberettigelse og en
kjærlig Stræben efter at tegne denne Folkeejendommeligheds
bedste Træk just i Overensstemmelse med dens Natur: med
Liv og Humor, med Tilbageholdenhed i den pathetiske
Skildring, med human Satire i de komiske Partier. Med
disse sine ægte nationale Egenskaber er »Landsbybørnene«
en af de bedste Romaner i vor Litteratur, en lokaltro
Fremstilling af dansk Samfundsliv, et rigt afvexlende
Galeri af Typer fra de forskjelligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
