- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
374

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fordring, og i ren, ædel Simpelhed skrider
Fortællingen rolig frem som et Epos af klassisk
Holdning. Den stedse voxende Humanitet i
Oehlenschlägers Livsbetragtning dæmper Oldsagnets
Vildhed og lader unægtelig nu og da en moderne
Luftning gjennemstrømme Skildringen; især mod
Slutningen, hvor Ørvarodd fremstilles i sin høje
Alderdom, raader der en vis Blødhed, fremkaldt
af Digterens naturlig vakte personlige Følelse:
ȯrvarodd sad ene tilbage, grundede og smilte;
dog blandte der sig i dette Smil noget Vemodigt og
Bittert. Altsaa Alt, hvad jeg tilforn var stolt af
og glad over (tænkte han ved sig selv) var blotte
Ungdomsdrømme! Tapperhed, Eventyr, Kjærlighed, Had -
Alt kun Drømme! Nu er jeg da vaagen. Den hedenske
Vildmand er vorden kristelig tam. Lad saa være! Jeg
er vaagnet. Hvis kun ikke denne Aarvaagenhed faaer
altfor stor Lighed med en dyb, rolig, drømmeløs
Middagssøvn!« Da Digteren læste »Ørvarodds Saga« for
Hauch, brast han ved disse Linier i Graad og udbrød:
»Det er, ligesom det var mig selv!«

Men han satte ikke modløs sin Lyre til Hvile i Krogen.

Ej gamle Træ er Stubbe.
Homer var Digter, skjøndt han var en Gubbe -

sang han i et Digt efter sin Hustrus Død 1841 og
opmuntrer trøstende sig selv:

Skjøndt Sneen Haaret dækker,
kan Hjertet brænde med en Ungdomslue.
Kjækt i min lille Stue
vil jeg, som i min Ungdom, Harpen røre;
og mange Danmarks Sønner
end Hakons Skjald belønner
ved gjerne paa hans Hjertekvad at høre.

Hans næste Arbejde blev just paa samme Tid et Forsvar
for Poesiens Ret i Skikkelse af den usædvanlige
Fremtoning og et Vidnesbyrd om Styrken i den aldrende
Digters Inspiration: det tragiske Drama »Dina«, som
opførtes 1842 under overordenligt Bifald og blev
Fyrrernes dramatiske Hovedbegivenhed. Som sædvanlig
har Digteren taget sig det let med det Historiske,
særlig i Skildringen af Corfits Ulfeld og Leonora
Christine, og maalt efter det Billede, vi nu have
ihænde af Kongedatteren i hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free