Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Trillingbrødrene fra Damask«, der ved sit østerlandske
Emne uvilkaarlig henledte Tanken paa »Aladdin«, men
unægtelig langtfra kunde taale denne Sammenligning og
desuden var saa vanskeligt i Henseende til theatralsk
Illusion, at det ejheller kunde opnaa nogen scenisk
Virkning. Mod Slutningen af 1832 begyndte Digteren
Udgivelsen af et æsthetisk-kritisk Maanedsskrift
»Prometheus«, hvis nærmeste Hensigt var at danne en
Modvægt imod den heibergske Kritiks Indflydelse. Med
Kjendskab til Oehlenschlägers umiddelbare Naturel,
hans plastiske Sands og hans Styrke i Farven, var det
let at forudse, at han maatte savne disse Evners
Modsætning: Færdighed i logisk Abstraktion og
overhovedet i filosofisk Systematisering, selv om han
havde havt Kundskaber nok til at udfylde Omridsene
med tilstrækkelig oplysende Exempler. Hans Forsøg til
en gjennemført Æsthetik maatte derfor blive ufuldendt
i begge Ordets Betydninger; bedre gik det ham, naar
hans Kritik havde et positivt Objekt at virke med,
idet hans naturlige, af selve hans poetiske Produktion
praktisk udviklede Kunsttheori i saadanne Tilfælde
ledte ham til adskillige forstandige Betragtninger
(over det følsomme Drama i Anledning af Samsøes »Dyveke«,
over Hauchs Tragedier o. s. v.). I Maanedsskriftet saae
adskillige af hans Noveller Lyset, blandt hvilke
»Digterbesøget«, om et Møde mellem Ewald og Wessel
i Rungsted, i alle Henseender er den bedst lykkede.
En Episode af Tordenskjolds Liv havde tidligere tjent
Oehlenschläger som Emne til et Syngespil; nu fandt han
i Heltens sidste Dage Stof til et tragisk Drama
»Tordenskjold«, som opførtes i Februar 1833. Af
nogen egenlig tragisk Konflikt er der kun ringe Spor
i dette Skuespil med dets overvejende borgerlige
Holdning, hvorvel Digteren har bestræbt sig for at
motivere Katastrofen som Frugten af et Karaktertræk
hos Helten, der skal nærme sig Begrebet af tragisk
Skyld: hans Forvovenhed, Sorgløshed og Stolthed. Til
Gjengjæld er Tegningen af Hovedpersonen lykkedes godt,
saaledes som Tordenskjold her fremtræder med en
ungdommelig Kjækhedsfylde, en frejdig Selvtillid,
som Digteren havde det aandelige Slægtskabs nære
Fortrolighed med; ogsaa hans Humor, naiv og frisk som
den er i Oehlenschlägers bedste Øjeblikke, aabenbarer
sig paa tiltalende Maade baade i Replik og Personskildring.
Den samme Aar fremkomne Tragedie »Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
