Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meldte sig til Overtagelse af det afbrudte Arbejde,
som han fuldførte under et Par Aars Ophold i Danmark.
En anden Tübinger, A. BÄRTHOLD, skyldes, foruden en
Del Oversættelser af Kierkegaards Skrifter, tillige
adskillige Arbejder, som have henledet den tydske
Almenheds Øjne paa det mærkelige Forfatterskab i
Nabolandet: »S. K., eine Verfasser-Existenz eigner
Art; aus seinen Mittheilungen zusammengestellt«,
1873; »Aus und über S. K., Früchte und Blätter«,
1874; »Noten zu S. K.s Lebensgeschichte«, 1876;
»Die Bedeutung der ästhetischen Schriften S. K.s«,
1879, hvilket Skrift er rettet imod Grundopfattelsen
i G. BRANDES’ »S. K., en kritisk Fremstilling i
Grundrids«, 1877, mod hvilken ogsaa Svenskeren
W. RUDIN polemiserer i sin Bog »S. K.s person och
författarskap, ett försök«, 1880, idet han frakjender
Brandes »visse Grundforudsætninger for at kunne
forstaa« en Aand som Kierkegaards. Se fremdeles F.
PETERSEN: »S. K.s Kristendomsforkyndelse«,
Kristiania 1877, L. DIETRICHSON: »Indledning i
Studiet af Danmarks Litteratur i vort Aarhundrede«,
H. HØFFDING: »Søren Kierkegaard som Filosof«, P.A.
HEIBERG: »Bidrag til et psykologisk Billede af S. K. i
Barndom og Ungdom«, 1895, samt endelig S. KIERKEGAARDS
eget, efter hans Død udgivne Skrift »Synspunktet for
min Forfatter-Virksomhed, en ligefrem Meddelelse,
Rapport til Historien«, 1859.
Grundtvig (S. 143-51) havde i Løbet af den Injuriesag,
som H.N. Clausen havde anlagt imod ham i Anledning af
»Kirkens Gjenmæle«, frasagt sig sit Embede i Statskirken,
»for at bevare en uskadt Samvittighed og for ej til
Slutningen at beskæmme et Navn og en Dragt, der kun med
Æren maa bæres«. Dommen kom til at lyde paa Mortifikation
af de fornærmelige Udtryk og en Bøde paa 100 Rigsdaler,
hvormed i Henhold til Trykkefrihedsloven fulgte livsvarig
Censur. 1827 gav »Skribenten N.F.S. Grundtvigs litteraire
Testamente« en Udsigt over hans hidtidige Forfatterskab
og en Forklaring af hans Udvikling og Stilling som
Bibelaandens, Historiens og Nordbokraftens Talsmand; han
indrømmer, at hans Drømmetro paa »en vis aandelig
Grundenighed« har givet hans polemiske Bevægelser en
skjæv Retning, som det blev hans Stræben at forandre,
efterat det var gaaet op for ham, at der er Forskjel
imellem Kirke og Kirkeskole, Kristendom og Theologi,
Bibelens Aand og Bibelens Bogstav, og endmere efterat
han nu havde lært, »at det er tungt at være Stridsmand
i Danmark, thi at man der ikke engang, naar man
borgerlig har svoret til Fanen og retter sig efter
Krigsartiklerne, kan blotte Vaaben uden at ansees for
en borgerlig Fredsforstyrrer, det vil Efterslægten
ryste paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
