Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog hverken havde eller godt kunde have nogen
klar Bevidsthed: Uddybelsen af Kristendommens
Fordring og Paavisningen af den officielle Kirkes
og Menigheds Afvigelse fra denne Fordring. Medens
den kierkegaardske Litteraturs Betydning for det
religieuse Liv i Danmark saavelsom hans filosofiske
Stade vil blive Gjenstand for Fremstilling andetsteds
i dette Værk, skulle vi her følge dette mærkelige
Fænomen fra dets Fremtræden og videre paa dets
Vej, idet vi betone de forskjellige afgjørende
Kategorier, efterhaanden som de træde frem under
Udviklingsgangen.
Søren Aabye Kierkegaard kom til Verden i Kjøbenhavn
den 5. Maj i Aaret 1813 - »det gale Pengeaar«, hedder
det etsteds i de efterladte Papirer, »da saamangen
anden gal Seddel blev sat i Cirkulation. Og en saadan
Seddel synes min Existens bedst at kunne sammenlignes
med. Der er noget ved mig, som var jeg noget Stort,
men paa Grund af de gale Konjunkturer gjælder jeg kun
lidet. - Og en saadan Seddel blev stundom en Families
Ulykke«.
Hans Fader, en jydsk Almuesmand, der i Hovedstaden
havde arbejdet sig op til en formuende og anseet
Borger, var henved de Tres, da dette hans yngste
Barn fødtes ham i andet Ægteskab. Han var en Mand
af oprigtig Fromhed, men ogsaa af et tungt, for
sin Salighed ængstet Sind, og den sildefødte, fra
Barndommen af svagelige Søn voxede op i Skyggen
af megen Alvor og liden Frejdighed i Hjemmet. I
Skolen stod han fjernt fra Drenges sædvanlige Lege
og Styrkeprøver, men kunde afvæbne Overgreb med
en alt da fremtrædende ironiserende Intelligens,
bag hvilken dog Tungsindet laa dulgt - kun ikke for
Faderen, der sympathetisk forstod sit Barns Kvide og
en og anden Gang kunde sige til ham: »Stakkels Barn,
Du gaaer i en stille Fortvivlelse!« med Henvisning
til den eneste Udvej, der var ham selv opladt i den
samme Sindsforfatning: »Se til, at Du ret kan komme
til at elske Jesus Christus!«
Sytten Aar gammel tog Søren Kierkegaard Artium og
traadte strax ind i Studenterkorpset, men fik fire
Dage derefter sin Afsked som »utjenstdygtig«. En
flittig Kirkebesøger, som han havde været Barndommen
igjennem, vedblev han ogsaa nu at være, og sjeldent
forsømte han nogen Søndag Mynsters Prædiken i
Slotskirken eller Fruekirke; men idet han skarpere
og skarpere opfattede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
