Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard ctr. "Corsaren" - Goldschmidt efter "Corsarens" Opgivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele lidenskabelige Stemningsfart om denne Energi
i Udarbejdelsen, medens den af samme Grund blev
»mere et poetisk Stridsskrift end en fri, harmonisk
Digtning«, om hvilken Forfatteren senere fra sit
Nemesis-Standpunkt dømmer, at den er »i højere
Forstand uretfærdig, præget af en Uordenstro - af det
Mystiske, at Jøden efter Omstændighederne maa gaa
tilgrunde formedelst en Naturfjendtlighed, der er
sat mellem ham og Folkenes Blod som mellem Kvindens
og Slangens Æt«. Dette Syn havde man imidlertid ikke
dengang paa den højst interessante Bog, der for første
Gang indviede Samfundet i en helt fremmed Verden,
som det dog saalænge havde levet Side om Side med, og
som derfor modtoges med almindelig Tilslutning baade
for det Ukjendte, dens Stof bød, og for de Løfter,
dens ualmindelig klare og fine Fremstillingskunst
gav. Mindst fornøjet med »En Jøde« var det jødiske
Publikum selv. Den blev af dette »i Almindelighed
ikke opfattet som en respektabel Digtning eller som
Indlæg i en fælles Sag; man følte den snarere som en
Krænkelse, en profan Udstilling af nationalreligieuse
Ting, eller man fandt kjønnere, finere Sider af
Folkelivet udeladte, eller man frygtede, at denne
Højrøstethed om Jødedom ikke vilde være gavnlig
for Forholdet til den kristne Verden«. En hvassere
Formulering af den samme Kritik over Goldschmidts
jødiske Forfatterskab har G. BRANDES fremsat i
Advarslen mod »ideligt at servere sin Bedstemoder
med skarp Sauce« (»Kritiker og Portraiter« S. 398),
Kort efter »Corsarens« Opgivelse samlede Goldschmidt
under det tidligere brugte Pseudonym et Bind
»Fortællinger«(1846), en af hans fortrinligste Bøger,
der væsenligst repræsenterer hans Forfatterpersonlighed
fra den dansk-nationale Side som Supplement til det
jødiske Naturel og det jødiske Samfundsemne, hvori hans
første poetiske Arbejde bundede. Navnlig møder man i de
fire »Erindringer fra min Onkels Hus« fint opfattede
og sandt gjengivne Billeder af dansk Kjøbstadliv i en
svunden Tid; »For otte Skilling Hvedebrød« er en snildt
komponeret, i et kort Rum sammenfattet romantisk-
realistisk Episode, i hvilken kjøbenhavnsk Borgerlighed
og exotisk Lidenskab staa naturligt Side om Side; »Aron og
Esther« og den i en særlig Grad goldschmidt’ske Novellette-
Cyklus »En Majfest« udgjøre det øvrige Indhold af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
