Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overgreb og havde særlig et skarpt Blik for den
eftertragtede Konstitutionalismes Bekvemhed til engang
at bringe sine Forkæmpere til Magten og derved skabe
et Partivælde i Folkefrihedens Navn; »Corsaren« antog
sig saaledes naturligst det bredere Folkelags Sag
og viste særlig Sympathi for de i Skyggen stillede
Samfundsdele, Almuen paa Land og i By, hvis Tarv den
forsvarede med en Antydning af kommunistiske Tanker,
som viste langt ud over den Skattebevillingsret og
borgerlige Frihed, der var det nærmeste Maal for den
liberale Presse.
Paa dette Sted bliver dog nærmest »Corsarens«
æsthetiske Værd som Vittighedsværk at betone. I denne
Egenskab var Bladet et absolut nyt Fænomen i den
danske Litteratur og har endog strakt sine Virkninger
ud over denne, om ellers den mangeaarige Redakteur
af »Kladderadatsch«, David Kalisch, har Ret i sin
Forsikring om, at dette berømte Vittighedsblad afgjort
er fremkaldt af »Corsaren« (se Wilh. Hamm: »Der
dänische Corsar« i »Neue fr. Presse« 1874). Bladets
æsthetiske Betydning er ikke betinget alene af den
Omstændighed, at ogsaa litteraire og kunstneriske
Fænomener vare inddragne under dets Satire og
stundom parodieredes i Artikler af selvstændigt
komisk Værd; ogsaa Arten af dets Persiflage falder
ind under en æsthetisk Kategori, forsaavidt baade den
større Komposition og den isolerede Vittighed kunne
maales til deres Fordel med den komiske Digtnings,
det pointerede Epigrams Maalestok. Hvad der endnu
har bevaret disse satiriske Udfald en egen Friskhed,
er en vis naiv Kunst i deres Formning, noget man
kunde kalde Uredigeret eller Uarrangeret i deres
Fremsættelse, trods den med fuldtbevidst Satire
tilspidsede Braad. Ypperligst af alle »Corsarens«
Vittigheder, fordi den uskyldig og diskret overlader
det til Læseren selv at drage Konsekvensen, er
maaske det allerførste Stykke i Nr. 1, hvilket
tillige har den Mærkelighed at være POUL CHIEVITZ’S
eneste Bidrag til Bladet. Det er en Samtale imellem
en Skolelærer og en af hans Elever, saalydende:
»Skolelæreren. Nu videre. Hvad vil det sige, at Gud
er almægtig! Drengen. Han kan gjøre Alt, hvad han
vil. ... Men saa er jo Kongen ogsaa almægtig. Sk. Aa
Snak! Dr. Jo, han kan jo ogsaa gjøre Alt, hvad han vil.
Sk. Snak! Hvad forstaaes ved, at Gud er almægtig? Hvad
staaer derom i Lærebogen? Dr. (ramser op). Han kan
gjøre Alt, hvad han vil, uden Møje;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
